Produkter:
Teori:
Plakaten skal have et enkelt og tydeligt design. Den skal ikke være fyldt med tekst, fordi målgruppen hurtigt skal kunne forstå budskabet. Men stadig registre det i hjernen, så det ikke bare er som alle andre plakater. Er der blevet valgt budskabet som. “ Bliver du snydt online?” stå stort og centralt.
Der er bliver tilføjet 2 influencere, en som de fleste drenge 18-24 syndes er fed. Og en som piger 18-24 syndes er fed. Naturligvis er det ikke alle i målgruppen vi kan ramme, hvilket kan være en betydnings fuld støj på plakaten. Fordi hvis man ser en kandis man ikke kan fordrage, sætter man sig ihvertfld ikke ind i budskabet.
Men finder vi to personer som komplimenterer hinanden for vi forhåbentlig, ramt relativt bredt. Men det er ikke helt nok det er jo ikke alle som “ser op til” kandiser. Derfor brainstorme vi en anden måde til at få flere folk til at møde op, hvilket kunne være gratis sodavand eller ligene, ude ved foredraget. Som selvfølgelig skal reklameres med. Så tænkes der vel flere som vil dele et billede af plakaten. Til ders venner selvom den ven ikke har den store, interesse for mis-disinformation (som de fleste nok ik har) eller influensen. Kunne de måske finde på at møde op. Grundet de for det meste er meget sociale og har lav købekræft.
Gestalt principper: Hvordan vi ser designet
Anvendelse af gestaltprincipper i plakaten
Under udvikling af plakaten er der taget udgangspunkt i gestaltprincipperne, som handler om hvordan mennesker opfatter visuelle elementer. Formålet har været at skabe et tydeligt og effektivt visuelt budskab.
Først er figurgrundprincippet anvendt ved at bruge en ensfarvet grøn baggrund, som gør det muligt for de vigtigste elementer hvilket i vores tilfælde er udråbstegnet og overskriften ”bliver du snydt online?” at træde tydeligt frem. Den høje kontrast mellem baggrund og tekst sikrer, at budskabet er let at læse.
Derudover er princippet om nærhed brugt ved at placere relaterede elementer tæt samen. For eksempel er teksten ”Scan her” placeret lige over QR-koden, hvilket gør det tydeligt, at de hører sammen og guider modtageren til handlingen. Det samme bruges for informationen om sted og dato, så det fremstår som enhed.
Lighedsprincippet ses ved brugen af ensartet skrifttype til de sekundære og en begrænset farvepalet.
Plakaten gør også brug af kontinuitet, idet elementerne er placeret i en lige lodret linje, som guider beskuerens øje fra top til bund. Først det visuelle ikon, derefter hovedbudskabet, og til sidst call to action og information dette skaber et naturlig flow i plakaten
Endelig er prægnans: simpelhed central i designet. Plakaten er hold relativt enkel med få farve og elementer, hvilket gør budskabet hurtigt at forså. Det enkle design reducerer visuel støj og gør det lettere for modtageren at fokusere på det vigtigste.
Gestalt principperne bidrager til, at plakaten fremstår overskuelig, sammenhængende og effektiv i kommunikationen
Marketinghierarki (AIDA): Hvordan vi reagerer på det
Plakaten kan også analyseres ud fra marketinghierarkiet, særligt AIDA- modellen, som beskriver, hvordan man fanger og fastgolder en modtagers opmærksomhed.
Først skabes opmærksomhed (Attention) gennem det store udråbstegn og den markante farve, som hurtigt fanger øjet. Derefter vækkes interesse (Interest) med spørgsmålet ”Bliver du snydt online? som henvender sig direkte til modtageren og skaber relevans.
Herefter opstår et element af ønske (Desire), hvor modtageren får lyst til at vide mere om emnet og undgå at blive snydt. Dette understøttes af teksten ”Scan her” som leder videre til mere information.
Til sidst opfordres der til handling (Action) gennem QR-koden, som gør det nemt for modtageren at reagere med det samme. Den praktiske information om tid og sted understøtter denne handling yderligere.
Dermed følger plakaten en klassisk marketing struktur, hvor modtageren guides fra opmærksomhed til handling.
Bliver du snydt online?
Hver dag bliver unge udsat for falsk information på sociale medier uden at opdage det.
Det kan være svært at skelne mellem hvad der er ægte, og hvad der er manipuleret.
Call-to-action:
Lær hvordan du spotter falsk information
Test dig selv
HVAD ER MIS- OG DESINFORMATION?
Mis- og desinformation handler om falsk eller misvisende information.
Misinformation er falsk information, som deles uden intention om at snyde.
Desinformation er falsk information, som bevidst er lavet for at manipulere eller påvirke andre.
SOM
Fake nyheder
Manipulerede billeder
Deepfakes lavet med kunstig intelligens
Sociale medier er en af de største kilder til nyheder for unge.
Faktisk får over halvdelen af befolkningen deres nyheder fra sociale medier.
Problemet er, at ikke alt indhold er sandt.
Falsk information kan påvirke dine holdninger, dine valg og den måde, du ser verden på.
Det kan i sidste ende påvirke samfundet og den demokratiske debat.
Du kan selv blive bedre til at gennemskue falsk information:
Tjek hvor informationen kommer fra
Kig på datoen
Er det for vildt til at være sandt?
Sammenlign med andre kilder
Tjek om det er delt af en troværdig afsender
Hvis du er i tvivl – så lad være med at dele det.
Tror du, du kan spotte falsk information?
Se et opslag og spørg dig selv:
Hvem har lavet det?
Er der en kilde?
Kan det verificeres?
Ikke alt på nettet er, hvad det ser ud til at være.
Vil du blive bedre til at gennemskue falsk information?
Mød op på Pulsen Gymnasiet
7/10 2026
Her vil du lære:
Hvordan falsk information bliver lavet
Hvordan det spredes
Hvordan du undgår at blive snydt
Denne kampagne er udviklet for Styrelsen for Samfundssikkerhed.
Formålet er at gøre unge mellem 18 og 24 år mere opmærksomme på mis- og desinformation og styrke deres evne til at tænke kritisk online.