Studieretningscase: Gamification
Opgaven er en individuel, skriftlig studieretningscase, der kombinerer fagene Kommunikation & IT A og Programmering B. Den tager udgangspunkt i en konkret case om spillestedet Gimle i Roskilde, som ønsker at nå ud til unge og studerende i lokalområdet.
Casen går ud på, at du skal udarbejde et fagligt funderet forslag til, hvordan Gimle kan bruge et casual videospil som markedsføringsstrategi. Spillet skal kunne afspilles på forskellige platforme og indeholde mekanikker som side scrolling og avoidance. Der skal ikke laves et færdigt spil – men et velunderbygget og fagligt kvalificeret bud på en løsning.
De to fag bruges sådan:
I Kommunikation & IT analyserer du kommunikative forhold, målgruppe, afsender/modtager, visuelle aspekter og designvalg.
I Programmering arbejder du med kravspecifikation, flowdiagrammer, klassediagrammer, algoritmer og kodning – fx en grey box-prototype med basale mekanikker implementeret i Java.