Dette projekt er udarbejdet inden for spilteori og oplevelsesdesign og har fokus på, hvordan digitale, interaktive løsninger kan anvendes til at understøtte kommunikation, formidling og brugeroplevelse. Opgaven tager udgangspunkt i, hvordan oplevelsesdesign og spilrelaterede principper kan bruges til at skabe engagement, overblik og tryghed hos brugeren i mødet med et fysisk miljø.
Projektets praktiske resultat er en interaktiv, digital rundvisning af Pulsen Gymnasium, udviklet som en navigationsløsning inspireret af Google Maps. Ved hjælp af billeder, 360°-visninger og VR-teknologi kan brugeren bevæge sig rundt i skolens lokaler og gange og opnå kendskab til skolens faciliteter, inden et fysisk besøg. Løsningen henvender sig primært til kommende elever og besøgende, som ønsker at orientere sig i skolens omgivelser på forhånd.
I udviklingen af løsningen har vi arbejdet systematisk med oplevelsesdesign, gamification og interaktionsdesign, herunder principper for brugervenlighed og intuitiv navigation. Projektet er gennemført med udgangspunkt i den agile udviklingsmetode SCRUM, hvor prototyper, teknisk afprøvning og iterative forbedringer har været centrale elementer. Sitet dokumenterer både det færdige produkt og de faglige overvejelser, metoder og designvalg, der ligger til grund for løsningen.
Her er documentet for dem som har lyst til at se det.
Spilteori og oplevelsesdesign.docx