Selve ordet reenactment betyder genopførelse, men i praksis hentyder reenactment til det, at både professionelle historikere, arkæologier og glade historisk interesserede amatører genopfører dele af historien.
Traditionel reenactment er i Danmark nok mest kendt fra middelaldermarkeder eller vikingetræf. Årligt holdes der et vikingetræf ved Mosgaard Museeum i Århus, hvor frivillige fra en stor del af verden klæder sig ud og genopfører dele fra Vikingetiden
”Vikingerne” mødes for at genopføre slag, øve bueskydning, gøglerier, madfremstilling, fremstille våben, klæder og kunsthåndværk. Reenactment skal føles som en tidsrejse
Fælles for alle aktiviteterne er målet om autencitet. Deltagere bestræber sig på at skabe klæder af historiske korrekte klæder af historiske rigtige materialer og fremstillet på historiske korrekte måde.
Dette betyder at man på et vikingemarked vil opleve kvinder og mænd vandre rundt i uldtøj, de både selv har fremstillet og farvet med naturfarver. Våben baserer sig på arkæologiske fund og er ofte rekonstruktioner af disse. Der er så godt som ingen kilder, til vikingetidens våbenteknikker, så man forsøger at genskabe vikingernes måde at slås på baseret på våbnenes udformning.
Vikingestrategier for krig genskabes, som de beskrives i vikingetidens krøniker.
Reenacment blander muligheden for at se på historiske genstande sammen med den personlige oplevelse og opdagelse af historien.
Historisk reenactment kan også gøres mindre krævende end at vandre rundt i fugtigt filt til et vikingemarked.
Historisk reenactment kan også være at vandre berømte pilgrimruter, et tribute band der genopfører musik fra firserne og mange andre handlinger der genopføre fortiden.
Historikeren Adam Chapman definerer reenactment som fysiske handlinger med kroppen, med det mål at genskrive historien, for at skabe en nærhed med fortiden, der gøres synlig og håndgribelig. Fælles for både traditionel- og digital reenacment er, at de kan give historie både tempo, action og et bredt folkeligt engagement på en måde som historiebøger ofte har svært ved.
Reenactment er også identitetsturisme. Forfatter til Games Off Thrones forfatteren George R.R. Martin har udtalt;
"Den, der læser lever tusinde liv, før han dør. Den, der aldrig læser, lever kun et."
At leve andres liv sker også når man spiller computer. En stor del af betagelsen både ved reenactment og computerspillet er, at man for en stund kan opleve verden fra et nyt perspektiv.
Du kan opleve perioder og steder, ikke kun som dig selv, men som en anden person.
Du kan leve livet, som en døende lovløs i spillet Red Dead Redemption 2, en menig soldat under D-day i World at War 2 eller en erobrende kvindelige eller mandlig viking Assassins Creed Valhalla.
Digital reenactment sker I et krigspil, som eksempelvis Call off Duty eller battlefield serien, hvor man får mulighed for at træde i en soldats krigsstøvler og se krigshandlingerne fra dennes perspektiv.
Andre spil hvor man spiller en person fra fortiden kan nævnes ”Brothers in Arms”, ”World War II online#, ”Red Orchestra”, War Thunder, Silunt hunter, L.A. Noire, Red Dead Redemption. Det er muligt at opleve at være en kamppilot, tankfører, Ubådskaptajn og menig soldat ved fronten, kæmpende ridder i middelalderen, detektiv i efterkrigstiden, togfører og mange andre ting.
Det der oftest karakteriserer både traditionel- og digital reenacment er, at fortiden ikke forsøges genskabt en til en.
Hvis man reenacter en soldat fra første verdenkrig eller en ridder, så forsøger man ikke at genskabe en bestemt persons liv og handlinger. Man forsøger at efterligne de handlinger, der ofte var gentaget og derfor fælles for en stor gruppe mennesker fra denne periode.Ved reenactment forsøger man at indfange generelle forhold for bestemte grupper.
Når man reenacter en soldat eller ridder, beskæftiger man sig de beslutninger, der kunne tages, og de handlinger der blev udført på et generelt plan.
Ved reenactment kræver det forståelse for, hvilke handlinger der var mulige at forestille sig for datidens mennesker, så man med egen krop kan udføre dem i praksis. Det er absolut no-go for en vikingereenactor at male mel og bage en pizza, da fortidens viking ikke havde den fjerneste forestilling om en pizza.
Reenactment og forståelse af reenactment beskæftiger sig med;
1. At man kan foretage et historisk realistisk valg ud af flere muligheder
2. Viden om hvordan man kan udføre dette valg i praksis
Det er forskelle mellem den digitale- og den traditionelle reenacment. Den traditionelle reenacment kan noget som digital reenacment ikke kan.
Ved traditionel reenacment kan man gøre fysiske erfaringer med ting. Du kan mærke tyngden af et gevær eller sværd, mærke hvordan uniformer begrænser dine bevægelse, dufte krudtrøg osv.
Alt dette er ikke muligt i digital reenactment. Ens sanser er begrænsede. Man kan høre og se, men man kan ikke agere med verdenen på en naturlig måde. Man bevæger sig i spilleverdenen med ved hjælp af en controller eller komboen mus + tastatur.
I mange krigsspil bliver man ofte introduceret til våben på eksempelvis en træningsbane. At modtage gevær kan oftest klares med et tastatur eller controller tryk – Press X to pick up riffel.
Denne handling kommer ikke i nærheden af den virkelighed, hvor man i fortiden med to hænder løftede et våben, mærkede dets vægt i hænderne og det kolde metal, duftede blandingen af olie, metal, krudt og træ og muligvis følte en patriotisme eller ængstelse for fremtidens prøvelser.
Traditionel reenactment kræver viden og færdigheder for at kunne genopføre fortiden troværdigt. At løfte et sværd og anvende det i kamp kræver færdighed, at adlyde ordrer og koordinere med andre på en troværdig måde kræver øvelse færdigheder og at sy og bære sig eget historiske kostyme kræver færdigheder dvs. viden om hvordan man udfører historiske valg i praksis.
Det historiske interessante i digital reenacment ligger muligheden for at fortage sig valg i et historisk miljø.
Traditionel reenacment på eksempelvis slag er ofte i høj grad planlagt og koreograferet for at store begivenheder kan udspille sig i praksis. Det betyder, at dem som deltager i traditionel-reenacment ikke vil have mulighed for at foretage særligt mange historiske valg.
Fokus er på, at kunne udføre autentiske handlinger, såsom at marchere eller kæmpe.
Valget er dog centralt ved den digitale reenacment. At spille en historisk figur i et computerspil, handler helt centralt om at fortage valg inden for spillets fortælling og regler.
I spillet ”Brother in Arms” skal man foretage valg om man skal flanke, vente på forstærkninger, angribe samlet som en samlet enhed eller angribe fra forskellig vinkler.
I Assassins Creed Valhalla kan du ofte beslutte dig for, om du vil handle som en nobel eller selvisk viking. Hver beslutning har sine fordele og ulemper.
Reglerne (Ludos) giver mulighed for nogle handlingerne, mens andre handlinger vil ikke være mulige eller i høj grad vanskelige.
Det vil eksempelvis være tæt på umuligt at angribe en maskingeværstilling med et direkte frontal-angreb. Spillets regler vil derigennem tvinge spilleren til at foretage valg, der har en grad af realisme.
Der er forskellige grader af muligheder i historiske computerspil. Nogle spil har få valg. Enten gør man det som spildesigneren ønsker præcist eller så dør man.
Digital reenacment tillader også at erfare ting, som ville være farligt og umuligt i traditionel reenacment, såsom at udøve vold, flyve fly, køre tanks osv. Rekvisitter – tøj, uniformer og bygninger er oftest i højere grad realistisk end traditionel reenactment.
Den digitale reenactment, sådan som den fungerer i nutidens spil, er ikke perfekt og fuldstændig virkelighedstro reenactment.
For at sikre et sjovt gameplay, gøres spilleren uhyre magtfuld. Der er i høj grad fokus på kamp og vold. Konflikter forklares ofte som de godes kamp mod de onde, for at retfærdigøre volden i spillet. Den etniske og kønsmæssige forskellighed i spillene er ofte mangelfuld
Spil der egner sig til digital re-enacment tager udgangspunkt i historien set ud fra en enkelt persons perspektiv – historien er set nedefra. Det gør desværre, at de overliggende årsager og forklaringer til de konflikter og begivenheder, som udspiller sig i spillet ofte udebliver.