Skal en redekasse tømmes?
Generelt er det en god ide at tømme redekasser, som bebos af dyr, der selv slæber redemateriale til, da redekassen ellers over åre bliver fyldt, og da det mindsker mængden af udyr i kassen. Men også andre kasser kan have gavn af at blive tømt en gang i mellem, da der eks. kan ophobes gammel afføring m.m. i kasserne.
Fugle der selv slæber redemateriale til - og dermed skal tømmes - er mejser og spurve.
Stæren er en undtagelse, da de selv slæber redemateriale til, men faktisk også selv fjerner gammelt redemateriale inden de starter på sæsonen, det samme er til dels gældende for gråspurven, men for en sikkerheds skyld kan kassen tømmes.
Hvornår tømmer man redekassen?
Om efteråret når ynglesæsonen er ovre, jeg gør det selv i oktober/november.
Skal en redekasse tages ind om vinteren?
Nej den skal ikke tages ind, da mange fugle kan finde på at bruge kassen som overnatningssted eks. ved meget kulde eller dårligt vejr. Andre dyr som eks. flagremus, pindsvin og hasselmus overvintre i deres redekasser.
Hvornår skal den udskiftes?
Når der er risiko for, at den falder ned eller falder fra hinanden, udseendet er dyrene ligeglade med.
Justering af reb?
Hvis redekassen er ophængt med et reb eller tråd rundt om et træ, så kan det (med flere års mellemrum) blive nødvendigt at justere rebet, således at træet ikke vokser ud over rebet.
Justering af ophængningssøm?
Hvis redekassen er ophængt med et søm, som er hamret i et træ, så kan det (med flere års mellemrum) blive nødvendigt at trække sømmet lidt ud, således at træet ikke vokser ud over sømmet.