Det skal du bruge:
Det værktøj som du skal bruge, kan du se her.
Du skal bruge 2 brædder som er ca. 2,0-2,5 cm. tykke, 15,0 og 20,0 cm. bredde samt 89 og 129 cm. lange.
Byggevejledning
Opmål stykkerne med de angivne mål og tegn streger på brædderne med en blyant.
Skær herefter brædderne langs blyantstregerne med eks. en håndsav (brædderne er skåret på det viste billede).
Redeskålen er lidt speciel, men jeg har gjort følgende.
Fordybningen i redestykket (redeskålen) skal være ca. 10,0 cm. i diameter og 1,0-2,0 cm. på det dybeste sted.
Jeg har først tegnet et kryds på redestykket for at finde midten, og derefter tegnet en cirkel med en diameter på 10,0 cm. (diameter er fra side til side af cirklen), hvis du har en passer, skal den placeres i midten og fra midten til kanten af cirklen (radius), skal der være 5,0 cm.
Selve fordybninger kan laves på flere måder.
Jeg har først valgt at skrue redestykket på bundstykket, så har du bundstykket til at holde ved eller evt. sætte det fast til et bord med en skruetvinge, selv lagde jeg bare stykket på gulvet og satte et knæ på bundstykket.
Herefter har jeg valgt at bruge en lamelskive korn 40 til min vinkelsliber.
Med lamelskiven har jeg slebet fordybningen i redestykket.
Hvis du ikke har en vinkelsliber/lamelskive, kan et huljern også bruges.
Det aflange indflyvningshul er også lidt specielt.
Hullet skal være 40 mm. fra enden og 40 mm. fra bund målt indvendig, og da der både er et endestykke og et bundstykke, som skal sættes på indvendig, skal der tages højde for tykkelsen på 25 mm. på begge disse stykker.
Selve hullet skal være 28 x 65 mm.
Jeg laver hullet ved at bruge et 28 mm. hulbor til at bore de 2 ”ender” af hullet, og så skar jeg mellemstykket væk med en stiksav (har du ikke en stiksav kan en multicutter eller et stemmejern også bruges).
Center af det første "endehul" skal være 79 mm. ind fra ende og 79 mm. op fra underkanten, og det andet skal være 141 mm. ind fra enden og 79 mm. op fra underkanten (se billedet).
Først laver jeg lige en markering med et 28 mm. hulbor, så jeg kan se hvor over-/underkant skal være.
Herefter tegner jeg en streg for oven og for neden mellem de 2 huller.
Herefter borer jeg de 2 endehuller.
Husk at læg noget under frontbrættet, så du ikke borer ned i underlaget.
Herefter skæres der med eks. en stiksav langs de 2 tegnede streger for at skære mellemstykket væk. Også her er det vigtig at lægge nogle klodser under hver side af frontbrættet, da stiksaven skal bruge noget plads under frontbrættet.
Herefter pudses hullet med en halvrund fil. Det kan ikke undgås, at der kommer nogle ujævnheder, specielt der hvor stiksaven starter og slutter, bliv ved med at brug filen indtil hullet er fint glat og min. 28 mm. højt over det hele.
Nu er du klart til at samle kassen.
Optimal placering af skruerne er 1,25 cm. (det halve af tykkelsen på 2,5 cm.) ind fra siden og min. 3,0 cm. fra hver ende (for at minimere risikoen for at træet flækker).
For at undgå at træet flækker kan man inden kassen samles, bore for med et ca. 2 mm. bor, men de skruer jeg bruger (se her under "Materialer"), har en spids (High Performence), som minimerer risikoen for at træet flækker, så jeg har kun boret for der hvor skruen skal sidde 1,25 cm. fra enden af brættet.
På denne kasse har jeg placeret en skrue 10 cm. fra hver ende, og 1,25 cm. inde på brættet, se markeringerne på billedet.
Og skruerne til endebrædderne placeres midt på og 4,25 cm. fra enderne (da der er 3,0 cm. "udhæng").
Først skrues tagstykket oven på bagstykket.
I den ene ende af begge endebrædder isættes en skrue midt på brættet og 1,25 cm. fra kanten (hvis du vil være sikker på, at træet ikke flækker, kan du bore for med et ca. 2 mm. bor).
Herefter monteres endestykkerne på bundstykket.
Herefter monteres tag-/bagstykke på endestykkerne.
Placer tag-/bagstykket oven på bundstykket med de påmonterede endestykker, og sørg for at der er 3,0 cm. "udhæng" i begge ender, herefter skrues tagstykket på endestykkerne.
Herefter skrues bagstykket fast til endestykkerne.
Skruerne placeres midt i brættet og 4,25 cm. fra enderne (da der er 3,0 cm. "udhæng").
Herefter skrues bagstykket fast til bundstykket.
Jeg har placeret de 2 skruer 10 cm. fra enderne og 1,25 cm. inde på brættet.
Hvis kassen skal sidde inden for, er det ikke nødvendigt med huller i bunden, men hvis den skal sidde udendørs, er det en godt ide, lige at lave et par huller i bunden, således at evt. indtrængende vand kan komme ud.
Jeg har boret 2 hulle med et 10 mm. bor. De er placeret i modsat ende af redeskålen og ude i hjørnerne ca. 2 cm. ind fra ende og 2 cm. ind fra siderne ( billedet er taget fra undersiden af kassen).
Kassen inden fronten monteres.
Husk at læg små fjer og dun i redeskålen inden du sætter frontstykket på, du kan enten lægge dem løst i skålen eller lim dem lidt fast med lidt trælim.
Herefter monteres fronten.
Skruer til montering i bundstykket har jeg placeres 9 cm. ind på brættet og 1,25 cm. fra bunden.
Skruer i enderne er placeret midt på brættet og 1,25 cm. fra enden (hvis du vil være sikker på, at træet ikke flækker her, kan du bore for med et ca. 2 mm. bor).
Til sidst skrues tagstykket fast til frontstykket med 2 skruer (se markeringerne på tagstykket længere oppe).
Den færdige kasse.
Hvis du ønsker mere end 3,0 cm. i top-/bagstykke til montering, så laver du bare disse brædder lidt længere (fra starten når du opmåler brædderne).
Hvis du synes den ser lidt for grov ud, så kan du lave den i høvlede brædder i stedet, det giver et lidt flotter udseende, men for fuglene er det uden betydning.