Gærdesmutten kan fint bruge både en mejsekasse og en 12,5x12,5 cm. spætmejsekasse med 3,5 cm. indflyvningshul.
Klik her for en udførlig vejledning til en mejsekasse.
Klik her for en udførlig vejledning til en spætmejsekasse.
Hvis I vil optimere kassen lidt, kan I lave den med lidt mindre dybde, altså eks. tage udgangspunkt i en mejsekasse og så reducer længden på sider, for- og bagstykke med 8 cm., og 13 cm. hvis I bruger en spætmejsekasse .
Gærdesmutten er generelt ikke så kræsen med reddesteder, jeg har set gærdesmutter lave reder i både noget sammenrullet reb, inde i en grillhandske (som begge hang i et udhus) og i en landsvalerede, så en kasse med en lidt større åbning er også en mulighed.
Ophængning:
Kassen skal optimalt sidde ca. 1 meter over jorden (men det ved fuglene jo ikke :-)), så hvis du kun har en plads lidt laver eller højere, så går det nok.
Indflyvningshullet vendes gerne mod øst, nord eller syd. Hvis den placeres i læ af eks. et udhus, hvor der ikke kan komme slagregn, er retning ligegyldig.
Der må meget gerne være nogle levende buske/træer/hæk lige ved kassen, således at fuglene har noget at søge skjul i, det øger helt klar chancen for, at kassen bliver beboet. Gærdesmutten yngler gerne i forbindelse med eks. udhuse, så kassen kan fint sættes under et udhæng, hvor der ikke er alt for meget menneskelig aktivitet.