Det skal du bruge:
Det værktøj som du skal bruge, kan du se her .
Du skal bruge et bræt, som er ca. 2,0-2,5 cm. tyk, 20,0 cm. bred og 110 cm. lang.
Jeg har valgt et 2,5 cm. tyk og 20,0 cm. bredt bræt, da det er standard mål, som kan fås i de fleste byggemarkeder.
Kassen kan samles på 2 måder:
Således at den har en bred indflyvning.
Denne byggemåde vil jeg bruge, hvis den sidder beskytte, uden at der kommer vand på kassen (eks. under en bro). Samtidig vil denne byggemåde også give mulighed for, at en evt. vandstær kunne finde på at bruge kassen.
Det er denne byggemåde, som der er vist en byggevejledning på længere nede på siden.
Således at den har en smaller indflyvning.
Denne byggemåde vil jeg bruge, hvis den skal sidde et sted, hvor der kan komme regn ind i kassen, taget kan evt. forlænges med 5 cm., således at der er lidt mere udhæng til at tage regnen.
Tag udgangspunkt i byggevejledningen længere nede på siden. Som du kan se af billedet, så skal front-/bagstykke bare sættes på siderne af sidestykkerne og ikke inden for siddestykkerne, og så skal bund-/tagstykke lige vendes.
Byggevejledning
Opmål stykkerne med de angivne mål og tegn streger på brættet med en blyant.
Skær herefter brættet langs blyantstregerne med eks. en håndsav.
Der skal være huller i bunden af kassen, således at evt. indtrængende vand kan komme ud, det kan laves på 2 måder:
Der bores eks. 4 huller i bundstykket på ca. 1,0 cm. i diameter.
Der skæres lidt af hver hjørne af bundstykket (mål ca. 0,6 cm. ind fra hjørnet, lav en streg og skær stykket af, som vist på billedet), jeg bruger altid denne metode.
Optimal placering af skruerne er 1,25 cm. (det halve af tykkelsen på 2,5 cm.) ind fra siden og min. 3,0 cm. fra hver ende (for at minimere risikoen for at træet flækker). Jeg har sat skruerne ca. 5 cm. fra top og bud på den ene side af sidestykket (der hvor bagstykket skal sættes på). På den anden side af sidestykket (der hvor forstykket skal sættes på) har jeg sat en enkel skrue ca. 5 cm. fra bunden.
For at undgå at træet flækker kan man inden kassen samles, bore for med et ca. 2 mm. bor, men de skruer jeg bruger (se her under "Materialer"), har en spids (High Performence), som minimerer risikoen for at træet flækker, så jeg har kun boret for nederst på brædderne, der hvor bunden skrues fast, og de steder hvor taget skal skrues fast (der er risikoen for at træet flækker størst). Der er på billedet sat et kryds, der hvor jeg vil bore for i sidestykket.
Herefter samles kassen:
Start med at skrue skruerne halvt i, så de sidder godt fast i sidestykket.
Herefter sættes sidestykket på bagstykket (bruge forstykket som støtte).
Herefter sættes sidestykket på forstykket.
Bunden på sidestykke og bunden på for-/bagstykke skal flugte.
Herefter sættes bunden på med en skrue som er placeret midt i brættet og ca. 1,25 cm. fra bunden (det halve af brættets tykkelse på 2,5 cm.), det er her man kan bore for med et ca. 2 mm. bor, for at være sikker på, at træet ikke flækker.
Herefter monteres det andet sidestykke, på samme måde som det første sidestykke.
Hvis sidestykket gaber lidt nogle steder, så klem kassen godt sammen inden skruerne skrues i, skulle det ende med, at den gabe lidt her og der, så kalder du det bare udluftning :-), det betyder ikke noget.
Til sidst sætter du de sidste skruer i bunden, således at bunden er sat fast med en skrue fra hver af de 4 sider, det er her man kan bore for med et ca. 2 mm. bor, for at være sikker på, at træet ikke flækker.
Kassen ser herefter således ud og er klar til at få tag på.
Herefter skrues taget fast. Jeg har placeret skruerne 1,25 cm. (det halve af tykkelsen på 2,5 cm.) ind fra enderne, samt 5 cm. ind fra hver af siderne, det er her man kan bore for med et ca. 2 mm. bor, for at være sikker på, at træet ikke flækker.
Ved åbne kasser skrues taget altid fast, da der ikke er behov for at kunne fjerne taget.
Den færdige kasse.
Hvis du synes den ser lidt for grov ud, så kan du lave den i høvlede brædder i stedet, det giver et lidt flotter udseende, men fuglene er ligeglade.
Ophængning:
Kassen skal optimalt sidde under en bro med rislende vand eller eks. ved en gammel vandmølle, alternativt godt skjul ved et vandløb (der er også en del ynglefund i.f.m. dambrug/nedlagte dambrug, så det kunne også være en placering). Tidligere studier viser, at bjergvipstjerten kun undtagelsesvis yngler over 2 meters højde, så kassen skal optimalt sidde i omkring 1 meters højde.