Det skal du bruge:
Det værktøj som du skal bruge, kan du se her.
Du skal bruge 2 brædder som er ca. 2,0-2,5 cm. tyk.
Vendehalsen kan både bruge kvadratisk kasser med indvendige mål på 12,5 x 12,5 cm. og 15,0 x 15,0 cm.
Der er link til begge typer kasser herunder. Jeg har valgt 2,5 cm. tykke, 12,5 & 17,5 cm. eller 15,0 & 20,0 cm. brede brædder, da det er standard mål, som kan fås i de fleste byggemarkeder.
Indflyvningshullet skal være 3,5-4,0 cm.
Vendehalsen kan være udfordret af, at den kommer forholdsvis sent til landet (ultimo april/primo maj). På det tidspunkt er andre hulrugende fugle som musvitter, mejser m.fl. allerede i gang, og potentieller redemuligheder er derfor allerede optaget.
Hvis du vil hjælpe vendehalsen, kan du umiddelbart gøre det på 2 måder:
Da det ofte er musvitter der optager vendehalskasserne, kan du opsætte kasserne parvis med nogle meters mellemrum. Da musvitten ikke tolerer andre musvitter så tæt på, er der både en kasse til musvitten og en til vendehalsen.
En anden løsning (som jeg bruge) er, at sætte en prop i hullet. Proppen fjernes så ca. 1. maj når vendehalsen ankommer. På det tidspunkt har mange musvitter og mejser fundet et redehul og kassen er derfor klar til vendehalsen.
Jeg bruger en 3,8 mm. kopbor/hulsav til at lave indflyvningshullet, og den træprop jeg får i "overskud", i.f.m. at jeg lavede indflyvningshullet, bruger jeg som prop.
Jeg tager en gammel cykelslange og klipper ca. 1 cm. ringe af slangen, og sætter dem derefter på proppen (2-3 stykker oven på hinanden), og herefter har man en super fin prop til at sætte i hullet.
Hvis du vil have din vendehalskasse til at holde i mange år, er det nødvendigt at sætte en hul-/spættesikring på kassen, se mere her.
Jeg bruger p.t. denne type med et 4,0 cm. hul. De er købt i Sverige, da jeg ikke kunne finde størrelsen i Danmark klik her. De bruges som sikring på det 3,8 cm. hul, som er boret i kassen.
Ophængning:
Kassen skal optimalt sidde ca. 1,5 - 2,0 meter over jorden (men det ved fuglene jo ikke :-)), og jeg har set vendehalse yngle 5 meter over jorden.
Indflyvningshullet vendes gerne mod øst, nord eller syd.
Kassen må gerne hænge på et lidt fritstående træ, i kanten af en skov/lund/lysning. Vendehalse lever at små sorte myrer, så den finde sin føde i åbne områder med minimum græs i noget af området.
HUSK vendehalsen samler ikke selv redemateriale, så der skal høvlspåner eller alternativ lidt sammenpresset tørt græs/hø i bunden af kassen. Jeg vælger normal spåner fra en motorsav, da jeg synes de har en fin størrelse.