Arbejdsmiljøet i Brabrand Dagtilbud vedrører os alle og vi har et medansvar for, at vi eller vores kolleger trives i arbejdet.
Der er en arbejdsmiljørepræsentant(AMR) og en arbejdsmiljøgruppe(AMG) i alle afdelinger, der har det overordnede ansvar for at følge arbejdsmiljøloven og sikre, at der er de fysiske rammer og hjælpemidler til rådighed og at stille retningslinjer til rådighed for at alle har mulighed for at sætte sig ind i og arbejde sikkert.
AMG i afdelingen består af den pædagogiske leder og den valgte arbejdsmiljørepræsentant i afdelingen. AMG holder møde hver 3. måned, hvor de taler om og vurderer, om det fysiske og psykiske arbejdsmiljø fungerer.
den valgte tillidsrepræsentant(TR) i Dagtilbuddet deltager på AMGmøder hvert halvt år(TRIO). Deres opgave er at sikre trivsel i hverdagen med god afsteming i organiseringen af hverdagen, krav og opgavere. Er der udfordringer, der er i flere afdelinger vil TR tage dem med til sine møder med Dagtilbudslederen og til det lokale MedUdvalg(LMU) for at arbejde med en fælles håndtering af udfordringerne.
Der er jævnligt valgt til tillidshverv, som der er velkommen til at stille op til, hvis du ønsker mere indflydelse på arbejdsmiljøet.
Det fysiske arbejdsmiljø er alt det, hvor medarbejdere kan komme til skade fysisk. Om det er rod, man kan falde over eller en situation, hvor et barn uforvarende kommer til at gøre skade på medarbejderen i en konflikt eller leg.
Det er også de gentagne belastende bevægelser og låste arbejdsstillinger, der er godt beskrevne og hvor der findes fysiske hjælpemidler til, samt indeklimaet.
Det fysiske arbejdsmiljø undersøges hvert andet år via en APV, som sikrer, at der undersøges, om hjælpemidler og de fysiske rammer fungerer.
Hvis der i APV nævnes problemer, har afdelingen pligt til at udarbejde en handleplan, der udbedrer problemet inden for en årrække, alt efter problemets størrelse.
Hvis der sker noget, hvor du kommer til fysisk til skade eller lige ved at komme til skade, skal du henvende dig til din pædagogiske leder og du SKAL indberette hændelsen. På startsiden på Chromebook finder du medarbejderindberetning i den nederste bjælke til højre!
Psykisk arbejdsmiljø kan deles op i trivsel og social kapital og tages vare på AMG, TRIO og LMU.
Alle medarbejdere har ansvar for eget og kollegers arbejdsmiljø. det måles hvert andet år, hvor medarbejdere har mulighed for at deltage med deres anonyme stemme. Det vil altid være bedst for alles trivsel, hvis arbejdsmiljøet er et sted, hvor det er trygt at ytre sig i forhold til trivsel og social kapital og man kan komme med forslag om, hvordan vi kan gøre det bedre.
Hvis du oplever noget, der kan have indflydelse på din psykiske trivsel , skal du kontakte din pædagogiske leder og du SKAL indberette det. På startsiden på Chromebook finder du medarbejderindberetning i den nederste bjælke til højre!
Trivsel
Trivslen måles ved anonym indsamling af data fra medarbejdere ca. hvert andet år. Det er et afkrydsningsskema, som kan være svært at forklare sig i.
Mistrivsel klares bedst ved, at der gøres noget hurtigt!!!
Gå til din PL eller AMR, hvis du selv mistrives eller er bekymret for en kollega mistrives eller er bekymret for en kollega mistrives og I vurderer, at det er pga arbejde eller påvirker arbejdet og kolleger i for stor grad.
Social Kapital
Social Kapital defineres ud fra tillid, retfærdighed og samarbejdsrelation.. Både i det lille team på stuen, i afdelingen, på tværs af afdelinger i Dagtilbuddet, med den Pædagogiske Leder og med Lederteamet. Der laves årligt en anjonym måling af Social Kapital for alle medarbejdere i Aarhus Kommune med udgangspunkt i den lokale arbejdsplads.
LMU - det Lokale MedUdvalg. I Brabrand Dagtilbud er der en repræsentant fra hver afdeling. TR skal være med og i de afdelinger, hvor der ikke er en TR deltager AMR. I LMU er mulighed for indflydelse på arbejdsmiljøet i Dagtilbuddet.
Dagtilbudslederen er formand for udvalget og lederteamet har også et valgt medlem. En medarbejder vælges i LMU til at være næstformand. Alle medlemmer har stemmeret.
HMU . Hoved MedUdvalg i Børn og Unge Aarhus Kommune. HMU består af medarbejdere fra forskellige arbejdsområder - opgaver og geografisk i Børn og Unge. De tager stilling til de forskellige arbejdsgruppers fysiske og psykiske arbejdsmiljø i forhold til givne og til tider ændrede krav og opgaver. Brabrand Dagtilbuds LMU kan sende punkter til HMU med Dagtilbuddets udfordringer, som ad den vej kan bringes videre i systemet til glæde for alles arbejdsmiljø.
Vi følger Aarhus Kommunes personalepolitik Personalepolitik - AarhusIntra (aarhuskommune.dk)
Ifølge arbejdsmiljøloven skal særlige retningslinjer og politikker være fremhævet og tilpasset den lokale arbejdsopgave. Her har vi samlet politikker, retningslinjer, som er aktuelle, opdaterede og justeret til vores praksis, for at sikre medarbejderes fysiske og psykiske sundhed:
Hygiejne, rygning, ergonomi, foto, syge/fravær, magtanvendelser, vold og trusler - fysisk, psykisk og digitalt.
Her er også uddybende ekstra materiale.
Begge er generelle for hele Dagtilbuddet, men samlingsstederne ved brand er forskellige for hver enkelt afdeling.
Når du er AMR i dagtilbuddet kan du holde dig opdateret med nyheder om arbejdsmiljø i AMBU, som er der er link til her, sammen med andre links der er relevante for AMR i Børn og Unge: https://intranet.aarhuskommune.dk/documents/7045
Aarhus kommunes arbejdsmiljøpolitik fra oktober 2021:
Arbejdsmiljøweb - Godt arbejdsmiljø velfærd og offentlig administration (arbejdsmiljoweb.dk) Arbejdstilsynet (at.dk)