Bofællesskabet Slottet er et selvgroet bofællesskab. Det vil sige, at de kommende beboere bygger det op fra bunden ved egne frivillige kræfter. På denne måde kan vi skabe lige præcis det fællesskab, vi ønsker os.
For tiden ses flere kommercielle aktører, der tilbyder at gøre arbejdet med at skabe rammerne omkring et bofællesskab. For beboerne er det helt klart en mindre arbejdskrævende måde at bygge et bofællesskab op. Vi tror dog, at de fællesskabende processer, der ligger i at bygge noget op fra bunden, er vigtige for bofællesskabets sammenhængskræft og fremtid. Ved at stå for udviklingen selv, undgår vi også at betale andre for projektledelsen, men kan i stedet bruge hele beløbet på køb og renovering af bygningerne.
Vi er ikke professionelle, men lærer hen ad vejen, og vi er overbeviste om, at vi ved fælles kræft og med støtte fra Roskilde Kommune kan gro et helt enestående bofællesskab.
Vi har valgt navnet 'Slottet', fordi vi ønsker at bevare forbindelsen til bygningernes historie, og fordi navnet klinger af drømme - og fordi; hvem vil ikke gerne bo på et slot?