Bæredygtighed kan tolkes og efterleves på mange måder. Derfor har vi her beskrevet, hvordan vi forstår bæredygtighed. Kort fortalt forstår vi det bredt, hvilket vil sige, at vi tænker bæredygtighed ind i alle aspekter af hverdagen i bofællesskabet Slottet. Både i forhold til naturen omkring os, i forhold til andre mennesker, i forhold til økonomi og den måde vi vil drive bofællesskabet Slottet. De fire dimensioner kaldes også den økologiske, sociale, økonomiske og ledelsesmæssige dimension af bæredygtighed.
Økologisk
Vi ønsker at leve på en måde, der skaber balance mellem menneske og natur, hvilket både vil afspejle sig i hverdagen og i de mere langsigtede valg.
Socialt
Bofællesskabet Slottet ønsker en alsidig sammensætning af beboere med plads til alle. Hver person skal frit kunne udfolde sig under ansvar for sig selv, fællesskabet og omgivelserne. Og derudover er andelsfællesskabet socialt forbundet til både bydelen og byen.
Økonomisk
Vi ønsker, at de økonomiske forhold i bofællesskabet kan gøre det muligt at nedbringe behovet for at skulle arbejde på fuld tid, for dem der ønsker det, for at frigive mere tid til at engagere sig yderligere i bydelens udvikling og fællesskab. Samtidig ønsker vi at økonomien er bæredygtig på den måde, at det i fremtiden også vil være muligt at bo på slottet uanset livsomstændigheder. Vi vi ikke sende regningerne til næste generation.
Ledelse og deltagelse
Styreformen i andelsfællesskabet Slottet skal være demokratisk og have en flad struktur. Vi vil finde inspiration i andre bofællesskabers gode erfaringer, og vil undersøge, om en sociokratisk model kan fungere i Slottet. Vi vil herunder indtænke børn og unges aktive deltagelse i demokratiet.
Læs mere om: