Et bæredygtigt, selvgroet bofællesskab i Roskildes nye bydel Sankt Hans
Velkommen til Bofællesskabet Slottet!
Vi er tre familier, der drømmer om at tage et stort skridt i en bæredygtig retning sammen med ca. 20 andre husstande. Sammen vil vi skabe et andelsbofælleskab fyldt med glæde, lyst og liv, og med et bredt engagement ud af huset i Roskildes fine, nye bydel Sankt Hans.
Her på hjemmesiden kan du læse mere om de værdier, som vi ønsker at skabe bofælleskabet ud fra. Herunder også vedtægten til den opstartsforening, som nu driver projektet frem mod ansøgningen til kommunen d. 30. november 2023.
Kærlig hilsen Mie, Nina, Nicolas, Thomas, Tejs og Laura
Med Slottet vil vi opbygge et bofællesskab, hvor det bæredygtige valg er det givne valg. Vi vil skabe rammer for en levevis, hvor vi i det daglige tager vare på, og søger at styrke, natur og fællesskab – til glæde og inspiration for beboere, bydel og omverden.