I vores familie er vi Hugo (6), Alfred (9), Thomas (40) og Mie (42).
Hugo er meget optaget af sine lego(ninjago)figurer, som udspiller lange episke fortællinger og slag. Han har faktisk altid et udvalg af dem med sig. Han er lige dele fuld af nysgerrighed, sjove og frække indslag og alvorlige refleksioner. Når han ikke leger med sit lego, så slås han som regel med sværd og økse mod sin storebror og efter sommerferien starter han i skole.
Alfred elsker vikinger og er i gang med at lytte til DRs podcast om Ragner Lodbrog. Når hverdagen i 3.klasse er overstået, så vil Alfred helst spille rollespil enten med sine venner i skoven, børnene i gården eller på bræt med sin far og en anden familie. Alfred er tænksom, stædig, empatisk og fuld af fortællinger, som han skriver og tegner i stor stil.
Thomas er altid frisk på en sværdkamp med drengene eller andres børn. Hans generelle legende tilgang til verden fik ham, som helt ung ind i musikken, mest for at gøre mennesker glade. I dag arbejder han som udviklings-og organisationskonsulent i Dansk Musiker Forbund. Og har derfra stor erfaring med foreningers forretningsførelse. Og så dyrker han blomster med Mie.
Mie er optaget af naturdannelse, medborgerskab og bæredygtighed, så selvom hun egentlig er uddannet fotojournalist og cand.it i Digital æstetik og ledelse, så arbejder hun i dag med netop naturdannelse af børn og unge. Bl.a. i Københavns Skolehaver. Derudover har hun bestyrelseserfaring fra flere foreninger og har været forperson i vores nuværende andelsforening.
Besøg de andre familier:
Nina, Nicolas, Barabara & Astrid