Det er idag planen at I færdiggør jeres prototype og gennemfører første test at spillet. Formålet er hurtigst muligt at finde frem til hvad der virker efter hensigten (også hos spillerne), og hvad der bør forbedres på, inden udviklingen kan fortsætte med nye features.
Vi er således nået til 'test' fasen i femfasemodellen, eller til 'Sprint review' i SCRUM. Når testens resultater er tilfredsstillende i forhold til de produktkrav i opstillede i starten af projektet/planen for prototypen, kan sprintet hakkes af som 'done' og nye features kan implementeres.
Det er dog ikke målet i dette projekt at I når at implementere nye features, men derimod at I når frem til den fungerende prototype, og bliver klogere på hvilke nærliggende udviklingsområder der ville være på spillet fremadrettet.
Testen gennemføres som en tænke højt test, hvor jeres spil testes på en testperson der ikke allerede kender jeres spil - og mens han/hun tænker højt, løser de opgaver jeres spiltester har tilrettelagt. Hele testen dokumenteres som en screencast med lyd, der gøres tilgængelig direkte på gruppens projektsite, og linkes til fra rapporten. Benyt Canvid, som du har gratis adgang til den fulde udgave af på skoletube.dk.
At dokumentere testen med video på jeres projektsite, samt at linke til video i rapporten
Og efterfølgende forklare hvad I har fået ud af testen. Hvad skal rettes?
Det er nu også blevet tid at kigge tilbage over projektet, dets dokumentation, aflevering og det lærte.
Inden I lukker helt ned for projektet skal I derfor gennemgå jeres rapport, og tjekke at alt er med og at indholdet præsenterer sig godt for den uindviede læser.
Til sidst er det tid at kigge på dit eget studiewebsite, hvor du giver en personlig refleksion over forløbet. Hvad har dette forløb givet dig, og har der været nogle interessant udfordringer og sejre undervejs?
Præsentation af projektet for den uindviede læser
Link til dokumentationen for projektets aktiviteter på gruppen projektsite
Logbog med egne noter taget undervejs. Herunder:
resultatet af din egen programmeringsøvelse i Scratch (modul 1)
forståelsesnotat om genrer, samt narratologi, ludologi, og det medskabende (modul 2)
... øvrige egne noter fra forløbet
Personlig refleksion over forløbet
Det er tanken at projektsitet bruges som en fælles arbejdesplatform. Gruppens rapport indsættes derfor som google docs dokument, som der løbende arbejdes i. Der skal også oprettes en delt mappe i google drev, som så indsættes på siden, sådan at alle i gruppen til enhver tid har adgang til alle arbejdsfiler. Husk at uploade disse undervejs.
Der skal løbende skrives direkte heri og rapporten skal være indsat på gruppens site. Se det som gruppens løbende dokumentation - denne gang i rapportform. Se eventuelt undervisningsministeriets (inspirations)skabelon til afsluttende rapport i kommunikation og IT.
Kom herunder eksempelvis ind på:
Problemformulering: Eks.: Hvordan laver man et underholdende spil, som man ikke vil slippe, i XX genre.
Beskriv hvilken genre jeres spil hører under, og hvilke af genrens kendetegn der vil være i fokus i jeres spil.
Forklar hvordan I vil bringe 'de 4 dimensioner' i spil. Hvem tager sig af game play, game world, game rules og game mechanics?
Lav en agil projektplanlægning, og forklar denne på jeres projektsite. Det er vigtigt at I sætter realistiske mål for hvad I kan nå, og at I planlægger sådan at I vil kunne nå mindst 1 iteration (gentagelse)!
Oversigt over hvem der har hvilke roller i projektet (modul 3)
Herefter dokumenteres arbejdet i de enkelte roller på sitet. (modul 4)
Vis hvordan jeres indledende test er blevet planlagt og gennemført
husk at dokumentere testen med video på jeres projektsite
forklar hvad I har fået ud af testen. Hvad skal rettes?
Vis resultatet af jeres afsluttende test.
husk at dokumentere med video på jeres projektsite
Evt. kan der afslutningsvis indsættes en perspektivering til hvilke øvrige ting I gerne ville arbejde med, hvis I havde haft tid til at fortsætte udviklingen.
HUSK at offentliggøre både gruppens projektsite og eget studiewebsite, og tjek at alting virker i 'inkognito tilstand', inden der afleveres et .txt dokument med link til gruppens projektsite, på opgaven i Lectio.