Om gruppen

Om gruppen

KFUM Skævinge blev oprettet i 1981 og dækker hele Skævinge-Ølsted området inkl. Store Lyngby, Lille Lyngby og Meløse. Vi holder til i spejderhytten på Borupvej 57, Skævinge, med skov og sø lige uden for døren.

Gruppen består af 7 spejdergrene:

Dertil kommer gruppebestyrelsen og ledergruppen.

Hver gren holder faste møder, se dag og tidspunkt på forsiden. Derudover vil der være et antal lejre og ture for den enkelte gren samt den store gruppetur, hvor alle grene er samlet. Året slutter med sommerlejr, hvor vi får afprøvet alle vores færdigheder i praksis, både de praktiske og sociale.

Det koster 700 kr. per halvår at være medlem. Kontingentet dækker afgift til korps og distrikt, materialer, mærker til uniform o.s.v. Desuden inkluderer kontingentet en gruppetur og en grentur. For Familiespejd er kontingentet 350 kr. per halvår per barn, gruppetur og grentur er ikke inkluderet. For Roverklan er kontingentet 350 kr. per halvår, gruppetur og grentur er ikke inkluderet.

Der vil være egenbetaling for øvrige ture og sommerlejren.

Der er mulighed for at søge økonomisk støtte fra kommunen, hvis pengene er små.

Som medlem er du dækket af KFUM-Spejdernes ulykkesforsikring, når du er til spejder.

Vi har vores eget tørklæde og T-shirt, som købes hos lederne. Uniform, bælte og andet udstyr kan købes hos Eventyrsport eller brugt fx på Facebook.


Forventninger

Vi regner selvfølgelig med, at du er positiv og konstruktiv, når du vælger at komme til spejdermøde. Påklædning efter vejret er nødvendig, da vi er ude hele tiden. Du får mest ud af dit spejderliv, hvis du deltager aktivt i lejre og ture udover ugemøderne. Husk at melde afbud, så vi ikke står og venter på dig eller bruger tid på at finde ud af, om du kommer. Alle må yde for at kunne nyde, derfor forventer vi opbakning fra både spejdere og forældre til juletræssalg og andre fundraising aktiviteter.

Til gengæld lover vi at gøre vores yderste for at gøre dit spejderliv så sjovt, varieret og udfordrende som muligt!


Indsamlingsregnskab

Op til Spejdernes Lejr 2022 fik vi en indsamlingstilladelse til at sælge støttekort for at nedsætte spejdernes egenbetaling.

Regnskabet for indsamlingen kan findes her.


Ekstra informationer