Fremførelse Fortolkning Sprogrytme Dialoganalyse Kreativitet Lytning

Litteraturundervisning

Tekster af mange slags skal udforskes i dansk- og sprogundervisningen. Kunstneriske tekster kan udforskes kunstnerisk og blive levende og vedkommende hvis vi umiddelbart som det første får lov at opleve og sanse dem - før vi analyserer og reflekterer. Derfor er vi nødt til at tage dem på os - give dem lyd og menneskelig erfaring. Det er ikke sagsfremstilling og retorik eller skuespil og drama, men rumliggjort tekstfortolkning, og det er meget engagerende.

Min ph.d.-afhandling: POETISK PÆDAGOGIK. Sprogrytme og mundtlig fremførelse som litterær fortolkning. Forslag til ny tekstteori og til pædagogisk refleksion giver forslag til et sådant æstetisk-kreativt arbejde i litteraturundervisningen på alle niveuaer. Det er didaktik for tekst og tale generelt, det er forslag til æstetisk-kreativt arbejde med os selv i aktion i sprog og mundtlighed, og ikke mindst er det anvendelige interaktionsanalytiske redskaber for læreren i klasseundervisning til refleksion over egen undervisning og kommunikation.

Opøvelse af både lærerens og elevernes lyttekompetencer og gehør for kommunikationens dynamiske og komplekse elementer aktiverer vores dagligsproglige og kommunikative erfaringer: Det er nemlig vores livslange erfaring med talesprog, gestik og sprogrytme der hjælper os til for at forstå og tolke skrfitsproget.

Mine undervisningsforslag aktiverer lytte-tale-læse-skrive-kompetencer på én gang og synliggør den ellers implicitte, kropslige og intuitive viden vi bruger i kommunikationen med hinanden.

Der ligger en vigtig erkende-handling (termen er fra musikdidaktikeren Frede V. Nielsen fra Danmarks Pædagogiske Universitet) i fællesskabets muligheder i arbejde med kunsten, og jeg indsætter direkte udøvelse af litteratur, altså oplæsning, performance/fremførelse af teksten og klassens forhandling af dens mening og udtryk, på de pladser hvor musikpædagogerne plejer at tale om instrumental udøvelse og fælles musiceren i musikundervisningen. Kunstnerisk skaben er et af redskaberne til at opøve lydhørhed og fællesskab fordi det giver mulighed for at komme til udtryk. Det er træning fysisk/motorisk som når man spiller et instrument (bevidstgørelse af stemme og krop som instrument), det er lyttetræning for andres "instrumenter" (stemmer), og det er træning af social opmærksomhed og rummelighed, hvilket er det afgørende fundament for at børn, unge og sågar voksne får mod til indgå i interaktion.

Erfaring med sprog og lyd

Når vi læser og skriver, bruger vi også vores erfaring med lyden af sproget, talesproget. Forventingerne til lyden hjælper os til at forstå den lydløse tekst, og Poetisk pædagogik handler i første omgang om bevidst at anvende denne enorme erfaring med sproget og den umiddelbare tilgang til hinandens sproglyd, gestik og kropslige udtryk når vi kommunikerer. Det kan anvendes såvel i arbejdet med danskfagets formidlingstekster, stile, artikler eller breve såvel som i arbejde med kunstneriske tekster, poesi og historier, vores egne fx, eller litteraturens prosa og digte. Jeg har koncentreret mig om vores tilgang til poesien og dens form i lyd og skrift. Det som tale- og skriftsproget har til fælles, er nemlig sprogrytmen, vi forstår bedre når der ikke er tvivl om rytmen. Derfor sætter vi kommaer, punktummer og udråbstegn i en tekst - for at styre læserens forståelse, men der er også en stor del som en skriver/forfatter er nødt til at overlade til læseren selv. Læserens erfaring med sprogrytme og almindelig konvention må klare resten af tolkningen i tekstsammenhængene. Læg fx mærke til at jeg anvender kommatering som foreslået af Sprognævnet: uden komma foran ledsætninger. Det generer nogle læsere der har forventninger til læserytmen i forhold til det grammatiske komma, mens det hjælper andre læsere der føler at de ikke afbrydes af irriterende grammatiske kommaer der kun er til for grammatikkens skyld og ikke for sprogrytmens skyld.

Et kreativt tolkningsarbejde

Forbindelsen mellem skrift og tale (samtidig med at der også mangler forbindelse fordi en stor del netop må overlades til læseren) kan især udnyttes pædagogisk når vi i danskfaget, sprogfagene og dansk som andetsprog i skole og uddannelse taler om og diskuterer tekster. Når vi hører andre læse en tekst op og lægge lyd og betydning på en lidt anden måde end vi selv gør i egen indre lyd af samme tekst, så forstår vi at oplæseren har tolket teksten anderledes end vi selv har. Poetisk pædagogik udnytter dén erkendelse til at arbejde kreativt med sprogbevidsthed og teksttolkning på én gang i klasseværelset. Vi skaber betydning når vi fremfører teksten for hinanden, vi former den poetiske ytring, og det er vigtigt at tilhørerne er deltagende og medskabende og giver god og anvendelig respons. Poetisk pædagogik bruger af gammel og ny mundtlig fortolknings- og performance-teori fra Danmark og USA til at give ideer og inspiration til en sådan praksis i klasseværelset.

Kunstnerisk læsning

Gevinsten er ikke kun at det er sjovt, at klassens engagement er højt, og at vi bevidstgør hvor meget vi ved om sprog og tolkning. Gevinsten er også at kunstneriske tekster behandles kunstnerisk og æstetisk og ikke kun som læseøvelser eller lektier. Poetisk pædagogik er medrivende for mennesker i både grundskole og ungdoms- og videreuddannelse - alle steder man udforsker tekst og tale. Det kræver at læreren kan igangsætte arbejde med bevidste elevfremførelser og sætte ramme om arbejdet i ”et æstetisk felt”, et sted for lydhørhed og kreativitet - heraf vokser teksttolkningerne og diskussionerne frem. Poetisk pædagogik giver dansklærere, sproglærere og dansk som andetsprogs-undervisere redskaber til denne litterære undervisningsform.

Mundtlig fortolkning. Litterær performance

Poetisk pædagogik byder på ideer til at fokusere oplæsningen. Hvordan kan man som fremfører fx placere et tidsligt skift i teksten i sine øjnes fokus i rummet? Performanceteorierne for den litterære oplæsning siger endvidere at det ikke handler om hvad fremføreren gør, men hvad fremføreren "ser" for sig. Fremføreren skal fokusere sin kontakt med værket, teksten, og ikke bruge så meget energi på kontakten med tilhørerne. Tilhørerne skal dog inviteres med mentalt til at se den fælles litterære forestilling, inviteres til at se scenen udspille sig for det indre øje Mundtlig fortolkning. Litterær performance.

Fremførelse

Fremførelse befinder sig simpelthen midt mellem det traditionelle skuespil, at træde op for publikum, og den formidlende sagsfremstilling, at forklare sagen for publikum - tekstfremførelse er sin egen egenart. Det er et arbejde i transformation af tekst til tale, og det kan hjælpes frem ved en inspirerende tekstundersøgende arbejdsform, Det æstetiske felt. Forestillingen om dette felt styrer undervisningsformen og de spørgsmål vi stiller til teksten, til mulige fortolkninger og til hinanden. Det æstetiske felt har fire roller der skal indtages: Fremfører, tilhører, værk og kunstner. Kun to af disse er jo reelle aktører, fremfører og tilhører, dvs. det er altså ikke aktive roller vi kan forvente indtaget på alle fire pladser, men derimod en mental forestilling om arbejdet i klassen, en mental ramme der giver kunsten mulighed for at fremstå som kunst, og læserne mulighed for oplevelse med at undersøge en erfaring, erfaringen i værket.

Æstetisk transskription

For at vi bevidstgøres og kan fastholde og arbejde med sproglige detaljer og menneskeligt udtryk, kan vi den anden vej så lege med at få fremførelsen tilbage på skrift, at øve os i at transformere det menneskelige udtryk og den sproglige meningsgivende lyd til den hvide papirside, performance-transskription. Man kan selv afpasse detaljeringsgraden til formålet og uddannelsesniveauet, og transskriptionsarbejdet giver under alle omstændigheder stof til eftertanke i forhold til om informationerne man som tilhører tolker, kommer fra den litterære teksts digitale sprog, tegn og symboler som vi har tillært os betydning af, eller om meningsdannelsen foregår via den relationelle, analoge kommunikation (relation mellem mennesker), et analogt niveau, hvor bevægelser, rytmer og konventioner overleveres fordi vi fundamentalt set er sociale væsner der er højkompetente og opmærksomme i relationerne med hinanden. Den relationelle, analoge kommunikation og det digitale sprog

Faglig respons og klassedialogen

Dynamisk sprogbrugsanalyse og den poetiske ytring. For at arbejdet inspirerer til at undersøge kunsten og dens muligheder og erkendelser ,kan den vigtige udveksling om teksten i klassen lægges i ritualiserede rammer: Krav til detaljeret lytning og høj faglighed, krav om øvelse, viden om vejrtrækning, træning med fremførelse og allervigtigst: solidt kendskab til teksten.

Dynamisk sprogbrugsanalyse

Tilhørerrollen er meget vigtig Tilhørerne skal være aktive og responsive. Tilhørerne er hele klassen og derfor i det æstetiske felt selve den fagligt æstetisk opkvalificerede klassedialog. Denne dialog kan læreren bevidstgøre sig i højere grad i dagligdagen gennem redskaber der endog øger lærerens eget tekstanalystiske arbejde og egen forberedelse. Poetisk pædagogik stiller forslag til at undersøge Den poetiske ytring vha. Det dialogiske ord i levende kommunikation, en sprogbrugsanalyse udviklet af Nina Møller Andersen (2002). Inspireret af M.M. Bachtin, som Møller Andersen har oversat og arbejdet med længe, giver hun med denne sprogbrugsanalyse mulighed for at undersøge vores intentioner og alle de retninger vi henvender os i på én gang når vi taler. Vi er meget kompetente i kommunkation fordi vi har trænet en kommunikativ lydhørhed siden vi blev født. Den lydhørhed kan bevidstgøre og anvendes, ikke kun i denne undervisingspraksis, men i enhver kommunikativ situation: når vi lytter, når vi forhandler, diskuterer og... også når vi skriver. Det vil sige at bevidstgøre og bevæge sin indre tilhører og intention. Sproget er iboende dialogisk, siger Bachtin. Faglig respons og klassedialogen