2016

E/F HUMLEPARKEN BLOK VII

Referat af ordinær generalforsamling

År 2016, onsdag den 16. marts kl. 19.00, afholdtes ordinær generalforsamling i E/F Humleparken Blok VII i fælleslokalet, Teglgårdsvej 531 A, 3050 Humlebæk.


Dagsordenen var følgende:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år

3. Forelæggelse af årsregnskab for 2015 til godkendelse

4. Forelæggelse af budget 2016 til godkendelse

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen

6. Valg af 2 suppleanter for bestyrelsen

7. Valg af revisor og revisorsuppleant

8. Eventuelt

Mødt/repræsenteret var 12 ejerlejlighedsejere af i alt 32 mulige.

Ad 1: Formanden, Lone Holmberg, bød velkommen til generalforsamlingen og foreslog som dirigent ad vokat Camilla Kisling, der blev valgt.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig.

Ad 2: Lone Holmberg aflagde følgende beretning:

Igen skriver vi vores beretning ned, og den vil blive vedhæftet referatet fra generalforsamlingen. Den kan derudover også læses på vores hjemmeside.

I år starter vi med at konstatere et pænt overskud på vores driftsregnskab for 2015. Det er rart, når det går i den retning, men med vores fællesudgifter in mente, så skal det slås fast, at det ikke er noget, vi har kalkuleret med.

Overskuddet er blandt andet opstået ved, at vi har betalt mindre i bidrag til Blokejerforeningen. Vi bad dem holde deres havemænd langt væk fra vores nyanlagte bede. Dette forbud vil blive gentaget i 2016! Så må vi se, om vi igen lykkes med at få rabat.

Vi har også lidt tilbage af beløbet, der var afsat til vedligeholdelse. Det skyldes desværre, at vi ikke fik et lovet besøg af elektrikeren. Det årlige tjek af ventilation og ledninger på taget samt nye back up batterier i vores ovenlys mangler. Noget, der bliver rettet op på, og det kommer så med i det nye års regnskab. Det firma, vi normalt bruger, er blevet solgt til ENCO, og de skal til finde deres nye ben at stå på. Måske skal vi kigge os om efter en ny elektriker.

Endvidere har vi også sparet en del på gård/have og vejanlæg. Vi har budgetteret med samme beløb i 2016 som i 2015. Har vi samme overskud, når vi kommer til regnskabet for 2016, må vi konstatere, at vi er blevet gode til at spare og budgettere med mindre for 2017

Bestyrelsen må også konstatere, at vi ikke kan alt nå det, vi gerne vil. At vi ikke når alle projekter, fordi vi simpelthen løber tør for ledige timer. Vores familier og arbejdsgivere synes også, de har krav på vores opmærksomhed. Bestyrelsen har derfor blandt andet brugt året til at kigge på, hvor dan vi bedst kommer videre med vores projekter for vedligeholdelse og fornyelse.

Vi er godt med på vores opsparing. Så godt, at bestyrelsen overvejer, om vi skal begynde at bruge lidt af den. Vi fik lavet ny gavl med bedre isolering i 517-enden og mangler at få det samme gjort i 523-enden. Vi er i gang med at indhente tilbud og forventer, at det kan blive et af projekterne i 2017. Sammen med gavlen vil vi gerne gøre trappen ned til kælderen mere brugervenlig - gøre trappens trin bredere og måske få gelænder i begge sider.

Sidste år nævnte vi vores slidte opgange. I år tager vi så fat på opfriskningen af dem. Nu skal det være. Vi er i dialog med en byggesagkyndig fra kommunen, så vi er helt sikre på, at det vi gør er i overensstemmelse med brandvedtægter og bygningsregulativer. Når vi har de endelige svar fra kommunen, går vi i gang med at kigge på, hvilke af de tilbud, vi har indhentet, der er mulige inden for vores økonomiske rammer.

Vi har tilbud på reparation, rens og slibning af terrazzoen eller alternativt ny belægning i stueeta gen. På nye frontdøre. De er ret dyre, hvis de skal laves, så de kan holde til vores trafik. Det bety der, at dem på havesiden måske skal overleve lidt endnu. Vi har gang i en løsning på vores ødelagte el-skabslåger og meget meget mere.

Vi ved allerede nu, at det kommer til at koste mere, end vedligeholdelsesbudgettet plus vores op sparing til opgange kan klare i år. Der er så mange elementer i spil, at det realistisk kommer til at tage mindst to til tre år, før vi ser det endelige resultat. Men vi går efter lyst og nemt at vedligehol de. Og måske et lille facelift, hvor vi kan komme til det.

1 2015 fik vi lavet terrasser og trin på havesiden. Det har pyntet. Nu har vi så et par hegn, der godt kunne trænge til maling og måske et friskt bræt hist og pist. Ejerforeningen stiller maling til rådig hed - ligesom vi gør til altanerne. Men det op til ejeren at få malet og repareret hegnet.

Der er også en del hængepartier, når det kommer til maling af træet på altanerne. I år skruer vi bissen på. I skal huske, at skader, der skal dækkes af vores fælles forsikring, betyder højere præ mie og dermed stigning i alles fællesudgifter. Derfor vil vi ikke bare acceptere skadesanmeldelser - de lejligheder, der ikke vedligeholder træværket, må selv betale evt. udgifter.

Manglende vedligeholdelse af træværket eller tildækning af den lovpligtige ventilation i køkken og bad kan føre til fugt- og svampeskader. Noget, der ikke hjælper i en salgssituation. Hvis det rygtes, at en lejlighed har problemer, kan det smitte af på andre lejligheder med orden i tingene. Jeres forsikringsselskab kan desuden nægte at betale, hvis / har siddet advarslerne fra Ejerforeningen overhørigt.

Har / spørgsmål om ventilation eller emfang, maling m.m så spørg os. Hvis vi ikke er hjemme, så send en mail eller læg en seddel i en af vores postkasser. Vi vil gerne hjælpe med at få orden på sagerne - husk: Den indvendige vedligeholdelse er jeres ansvar!

Noget andet, der er ejerens ansvar, er lejere. Lejer du din bolig ud, så vær sikker på, at du har fat i den lange ende. Vær sikker på, at du har en kontrakt, der dækker. Tag fat i bestyrelsen og i Advodan. Det er i hele foreningens interesse, at blokken har et godt ry, og at vi har mulighed for at be vare det

Vi arbejder med vores image. Fastelavn er et godt eksempel. Det skal være sjovt at være barn i Humleparken. Det er også med til at give os en platform, hvor vi kan mødes med naboer fra de andre blokke. Det er dejligt uforpligtende, og der spirer gode ideer. I år vil vi prøve at komme ind i et tættere samarbejde med blokkene, vi deler plæne med. Der er plads til flere aktiviteter på vores store græsplæne. Og vi vil gerne dele udgifterne til f.eks. flere terrasser eller en volley bold/badmintonbane med dem.

Vi har anskaffet grillriste og kulbakker til grillen. Disse udleveres ved henvendelse til bestyrelsen mod betaling af et depositum. Og nej, de kan IKKE lånes. Vi vil være sikre på, at de kommer tilbage i ren og pæn tilstand efter brug. Når I afleverer dem, får I jeres penge retur. Et enkelt sæt koster knap 1000 kr., så derfor er vi lidt strikse.

Årets havedage kunne være en anledning til at tænde op. Vi har lagt dagene således, at vi holder fri fra ca. midt i juni til midt i august. Datoerne er allerede slået op i februars nyhedsbrev og som sædvanlig er der nedtælling på hjemmesiden. Men / får dem lige her også: 10. april, 8. maj, 5. juni, 14. august, 4. september og 9. oktober. Vi starter kl. 14 og slutter kl. 17.

Vi har valgt at holde fast i 6 dage, så har I lidt at vælge imellem. Husk en arbejdsdag er tre timer. Altså beder vi om 9 timers arbejde i alt. Nogle kommer dryssende, når alle andre er godt i gang med deres opgaver, og smutter lige lidt før - men nu er det jo så muligt at deltage lidt på en af de andre dage også. Altså fordele de 9 timer på alle seks dage. Vi stiller ikke hårde krav, og der er altid noget, der skal laves!

Her til sidst skal vi sige tak til Danny Meldgaard for 7,5 års hårdt arbejde i bestyrelsen. Vi forventer, selvfølgelig at se Danny og hans piger til vores havedage, og at vi kan trække lidt på ham indtil den ny bestyrelse har overtaget driften af vores hjemmeside, som Danny har været ansvarlig redaktør på. Vi forventer selvfølgelig også, at Danny fortsat blander sig i debatten om Blok 7s fremtid.

På forespørgsel bekræftede Lone Holmberg, at man som ejer skal møde op til arbejdsdag 3 gange, så der lægges i alt 9 arbejdstimer.

Dirigenten konstaterede, at beretningen var taget til efterretning.

Ad 3: Camilla Kisling gennemgik regnskabet for 2015 i hovedtræk. Overskuddet, kr. 59.479,58, foreslås af bestyrelsen overført til foreningens henlæggelseskonto til istandsættelse af opgange, jf. bestyrelsens beretning

Foreningen har til fremtidig vedligeholdelse generelt henlagt kr. 913.995,61 og til specifikke arbejder, kr. 348.000, hvilket er tilfredsstillende.

John Kusz kunne igen ikke få renteopgørelsen til at stemme og Camilla Kisling lovede at undersøge spørgsmålet og vende tilbage.

Axel Duelund foreslog, at administrationen opdeler regnskabet, således at rentefradragsberettige de renter opgøres for sig.

Dirigenten konstaterede, at regnskabet var enstemmigt godkendt.

Ad 4: Camilla Kisling gennemgik budgettet i hovedtræk og oplyste, at bestyrelsen foreslog de samlede fællesudgifter fastsat uændret til kr. 1.147.250,00, hvoraf kr. 90.000,00 henlægges til fremtidig vedligeholdelse. Hertil skal lægges udgifter grundkøbslån for de ejere, der fortsat deltager i lånene.

Kim Wentzel Oxenlund oplyste, at bestyrelsen lægger vægt på at holde fællesudgifterne i ro. Det var hans opfattelse, at det er lykkedes bestyrelsen at få ejendommen højnet, hvilket også ejendomsmæglerne roser blokken for.

Dirigenten konstaterede, at budgettet var enstemmigt godkendt.

Ad 5: Dirigenten konstaterede, at Lone Holmberg og Kim Wentzel Oxenlund var genvalgt samt at Ulla Mogensen var valgt til bestyrelsen.

Forsamlingen takkede Danny Sand Meldgaard for lang og tro tjeneste i bestyrelsen.

Ad 6: Dirigenten konstaterede, at John Kusz var valgt som suppleant og at det vikke var muligt at finde yderligere suppleanter.

Ad 7: Dirigenten konstaterede, at Axel Duelund var genvalgt som revisor og at det ikke var muligt at finde en revisorsuppleant.

Ad 8: Lone Holmberg gentog, at der er indkøbt en grill, der udlånes til beboerne mod betaling af et depositum på kr. 200,00, der refunderes når grillen tilbageleveres i samme stand.

Renda Rasmussen har problemer med faldet på den ny terrasse og bestyrelsen ville kontakte mureren herom.

Bestyrelsen vil endvidere fjerne en skabsdør, der har stået i Renda Rasmussens opgang med en seddel på i 1 1/2 måned. Den pågældende ejer kan kontakte bestyrelsen om udlevering af døren.

Bestyrelsen lovede at sende oplysning om ejendomsskat til John Kusz.

Dirigenten konstaterede, at dagsordenen var udtømt og hævede generalforsamlingen.

Således passeret.

Som dirigent

Camilla Kisling