Oprettelsesdato: 31-01-2011 15:35:06

Se jeg er på

Forfatter: Helene Jansen og Stefan Lock Jensen

Bogens titel: Se jeg er på

Forlag: Samfundslitteratur

Årstal: 2003

Manchet: Uddraget er fra bogens næstsidste kapitel. Her præsenteres en række cases i form af fire personers fortællinger om deltagelse i forskellige reality-shows. Kapitlet anlægger et diskursanalytisk perspektiv på de fire fortællinger.

Læs uddraget her: af Jansen mf - Se jeg er på

Sandhedens time

Forfatter: Malin Schmidt

Artiklens titel: Hvor meget vil du fortælle for en halv million?

URL-adresse: www.information.dk

Sti til det dybe link: www.information.dk/166138

vært: Dagbladet Information

Siden sidst besøgt: 16.9.2010

Manchet: Avisartiklen gennemgår konceptprogrammet ”Sandhedens time” i en dansk sammenhæng. Programmets omdrejningspunkt er afsløringer af personlige, private og intime hemmeligheder, og artiklen diskuterer konceptets grænseoverskridende karakter.

Læs artikel her: Hvor meget vil du fortaelle for en halv million

At bruge og kassere mennesker – med tilskuere

Forfatter: Zygmunt Baumann

Bogens titel: Det belejrede samfund

Forlag: Hans Reitzels Forlag

Årstal: 2004

Manchet: I uddraget giver Baumann en sociologisk og socialpsykologisk analyse af reality-shows som Big Brother. Han anskuer disse tv-programmer som en slags laboratorium: ”Det, der prøves af nu, er jo grænserne for en dereguleret, privatiseret og individualiseret spontanitet – den gennemprivatiserede verdens indre tendens.” (s.103)

Læs Uddraget her: af Det belejrede samfund

Slut med privatlivets fred?

Forfatter: Manuel Castells

Artiklens titel: Internet-politik: Privatlivets fred og frihed i cyberspace.

Bogens titel: Internetgalaksen

Forlag: Systime

Årstal: 2001

Manchet: I kapitlet analyseres forholdet mellem frihed og privatliv i cyberspace. Castells forholder sig kritisk til den frihed nettet giver – både for de overvågede og de overvågende.

Læs teksten her: Castells

Krænker Google og Facebook privatlivet?

Artiklens titel: Dicing with data og Lives of Others

Kilde: The Economist 20.maj 2010

Manchet: Economist forhold sig kritisk til den måde Google og Facebook bruger og misbruger oplysninger om brugerne. Er der brug for nye retningslinjer til at sikre brugernes privacy? I den anden artikel gennemgås udviklingen hos de to store firmaer.

Læs teksten her: The economist facebook google

Television

Forfatter: Toby Miller

Artiklens titel: Television

Bogens titel: Makeover Nation. The United State of Reinvention

Forlag: The Ohio State University Press

Årstal: 2008

Manchet: I den korte tekst gør den amerikanske medieforsker Toby Miller opmærksom på, at de ansøgningsskemaer, tv-stationerne bruger, når de skal på rekruttere deltagere til reality-shows, kan fungere som en form for overvågning. De indeholder data, som fx kan bruges til at målrette markedsføring af produkter. Således ser han, at reality-tv, overvågning og salg af varer hører nøje sammen. Millers bog diskuterer den amerikanske kultur som makeover kultur. Ved hjælp af en række eksempler på nyere tendenser i det amerikanske samfund – terapimarkedet er et eksempel, et andet er optagetheden af reality-tv programmer, hvor deltagerne får hjælp til at forandre stil og levevis – argumenterer han for, at disse tendenser er opdaterede versioner af den amerikanske drøm; den bærende forestilling der holder det amerikanske samfund sammen, at det, man er født som, behøver ikke være det, man bliver.

Læs uddrag af artiklen her: Miller

Paparazzi

Fotograf: Tazio Secchiaroli

Fotografiets indhold: paparazzifoto af Anita Ekberg

URL-adresse: www.thefirstpost.co.uk

Se billedet: her

Vært: www.thefirstpost.co.uk

Siden sidst besøgt: 9.09. 2010

Manchet: Paparazzi er oprindeligt en italiensk betegnelse for fotojournalister, som har specialiseret sig i at tage fotos af filmstjerner, musikere, politikere og andre offentlige personer eller celebrities, uden at disse har givet deres samtykke. Som eksemplet viser, er paparazzifotografiet ikke en ny genre. Billedet her har fanget den svenske skuespiller Anita Ekberg, som blev berømt i den italienske instruktør Federico Fellinis film ”La dolce vita” (Det søde liv) fra 1960. Paparazzifotografier af stjernerne kan sælges for mange penge. Paparazzifotos af den private stjerne, hvor hun eller han er lige så almindelig at se på som alle andre, er ofte i meget højere kurs end mere officielle fotos af den offentlige stjerne iført guld og glimmer på den røde løber.

Video af politivold – Rodney King

Videoens fotograf: Georg Holliday

Videoens titel: Rodney King Beating, full video, 1992

URL-adresse: www.youtube.com

Sti til det dybe link: Youtube - Rodney King

Vært: www.youtube.com

Siden sidst besøgt: 9.09.2010

Manchet: Som det kan ses på videoen, er den ikke fra 1992, men 1991. Den er taget med et amatørvideokamera. Fotografen, George Holliday, stod på afstand og filmede en gruppe hvide politimænd, der bankede den sorte Rodney King, mens andre politimænd stod ved siden af og så på. Fire af politimændene blev ved en senere retssag frikendt for overfaldet, hvilket resulterede i en række voldsomme protester og opstande i Los Angeles i 1992.

Paparazzi II

Fotograf: Georges Dudognon

Fotografiets indhold: paparazzifoto af filmstjernen Greta Garbo fra 1950’erne

URL-adresse: http://www.timeout.com/london

Se billedet : her

Vært: www.timeout.com

Siden sidst besøgt: 9.9. 2010

Manchet: Den svenskfødte filmstjerne Greta Garbo (1905-1990) var en af de helt store stjerner i Hollywood i 1920’erne og 1930’erne. Hun indspillede sin sidste film i 1941. Greta Garbo var også en af de stjerner, som mindst af alt ønskede at være en offentlig person. ”I want to be left alone” er en af hendes berømte udtalelser. Men Garbo blev ikke ladt i fred og årtier efter, at hun var holdt op med at lave film, blev hun jagtet af fotografer. Dette fotografi tilhører en af de typiske paparazzifotografigenrer – fotografiet af stjernen der – mere eller mindre aggressivt - beskytter sig selv mod fotografen for at værne om sit privatliv.

Straffen for at snage

Forfatter: Mary Jordan

Artiklens titel: Paparazzi and Driver Found Negligent in Princess Diana's Death

URL-adresse: http://www.washingtonpost.com

Sti til det dybe link: http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2008/04/07/AR2008040702743.html

Vært: Washington Post

Siden sidst besøgt: 26.08. 2010

Manchet: Prinsesse Diana døde som følge af en voldsom biljagt i Paris, hvor hendes chauffør forsøgte at undslippe snagende paparazzi-fotografer. Artiklen omhandler det juridiske efterspil, der kom, da dommene i sagen blev fældet.

Læs artikel her: Paparazzi princess Diana

Selvfremstilling i medierne

Forfattere: Claus Christensen & Peter Jensen

Artiklens titel: Uddrag fra indledningen til Livsværk – Det selvbiografiske i ny dansk litteratur

Bogens titel: Livsværk – Det selvbiografiske i ny dansk litteratur

Forlag: Dansklærerforeningen

Årstal: 2008

Manchet: Uddraget gennemgår tendenser i selviscenesættelse gennem medier og reflekterer over grænserne mellem det private og det offentlige.

læs uddrag af artiklen her: Selvfremstilling

Naboens tragedie som liveshow

Forfatter: Svend Aage Madsen

Novellens titel: Udenfor

Bogens titel: Mellem himmel og jord

Forlag: Gyldendal

Årstal: 1990

Manchet: Novellen handler om, hvordan en helt almindelig familie i et villakvarter gradvist bliver gjort til et underholdningsshow i deres eget hjem af kvarterets børn. Jo værre det går i familien, jo flere tilskuere får de.

Læs uddrag af artiklen her: Madsen

At spille rollen som sig selv foran det skjulte kamera

Kunstner: Lady Gaga

Musikvideoens titel: Paparazzi

URL-adresse: http://vids.myspace.com

Sti til det dybe link: MySpace - Lady Gaga - Paparazzi

Vært: Myspace

Siden sidst besøgt: 26.08. 2010

Manchet: Denne humoristiske musikvideo foregiver at være en spillefilm, hvor Lady Gaga spiller hovedrollen som sig selv. Temaet er paparazzi-fotografer og deres ufølsomme indtrængen i de kendtes liv, hvor afsløringen af intimdetaljer står højst på dagsordenen – til tider med fatal udgang.

Selvfremstilling i billedkunsten – en billedserie

Manchet: I billedkunsten kan man som kunstner lege med at afbilde sig selv, eller en person kan pålægge en kunstner at skabe en helt bestemt gengivelse af vedkommende. I begge tilfælde er der tale om selviscenesættelse, hvad enten formålet er propagandistisk, helt personligt eller menneskeligt universelt.

Se her: Billedserie

Borgere protesterer mod voksende overvågning

Artiklens titel: Big Brother Watch

Sti til det dybe link: http://www.bigbrotherwatch.org.uk/

Vært: www.bigbrotherwatch.org.uk

Siden sidst besøgt: 9. 09. 2010

Manchet: Internetside, der er samlested for protester i England mod det offentliges voksende overvågning af private borgere.

Echelon I - III

Echelon 1

Forfatter: Carsten K. Agger

Titel: Big Brother: PET og Echelon

Bogtitel: Fra den nye verdensorden til den nye danmarksorden

Forlag: Faklen, Århus 1999

Læs videre her: Echelon 1

Echelon 2

Forfattere: Bo Elkjær og Kenan Seeberg

Titel: Gåden om Echelon

Forlag: Borgen , København 2002

Læs videre her: Echelon 2

Echelon 3

Forfatter: Jørgen Toftegaard

Titel: Echelon – Den globale overvågning

Link: https://www.cert.dk/artikler/artikler/000498A011.shtml

Vært: Uni-C

Sidst besøgt: 10.09. 2010

Manchet (fælles for tre): Med uhyre datakraft og avanceret overvågningsudstyr er det globale overvågningsnetværk Echelon opbygget til at overvåge telefonsamtaler og e-mails over hele Jorden. Systemet er amerikansk og omgærdet med stor hemmelighed og mystik. Men hvis en sådan form for overvågning skal være effektivt er der tale om enorme datamængder, der skal analyseres, og dette kræver gode programmer, der kan pille al uinteressant kommunikation fra.

Flash mobs: Fællesleg på YouTube

Forfatter: Kristiansen, Annegerd Lerche

Artiklens titel: ”Det er fedt, hvis vi bliver set af mange”

Forlag: Dagbladet Politiken, sektionen ”Kultur”, side 1-3

Årstal: 2. juni 2010

Manchet: Artiklen drejer sig flash mobs. Flash mobs er et optrin o.l., udført af mennesker der har aftalt at mødes i et offentligt rum, fx et indkøbscenter, et tog eller en gågade. Pointen er, at optrinnet optages i amatør-videoklip og lægges på YouTube eller andre interaktive netfora, fx http://www.youtube.com/watch?v=roNbeqOi0yI&feature=related. Formålet er først fremmest at lege et eller andet uden særligt indhold, men på en sådan måde, at man bliver set på af så mange som muligt. Men flash mobs kan også blive set som forstyrrelse af den offentlige orden, fx http://www.provokator.org/articles/flash-mobs-banned-braunschweig eller bruges som udtryk for politisk aktivisme. Første gang fandt det sted i New York 2003. Hjemmesider som http://www.flashmob.co.uk/ og http://www.mashflob.com bringer billeder, kommentarer og annoncerer nye flash mobs. – Artiklen kan findes på www.infomedia.dk (links besøgt 28. august 2010).

læs teksten her: Flash mobs 1 og Flash mobs 2

Forklædning og politisk handling

Forfatter: Wallraff, Günter

URL-adresse: http://www.guenter-wallraff.com/

siden sidst besøgt: 28. august 2010

Manchet: Den tyske politiske forfatter Günter Wallraff har i en række aktioner siden 1960’erne forklædt sig som fabrikarbejder, indvandrer og personer fra andre marginale grupper, hvis hverdag ikke er synlig i offentligheden. Han har på den ene side iagttaget deres liv uden at give sig til kende og på den anden side iagttaget skjulte sider af samfundet. Han har optrådt som samfundets vagthund, ofte på kanten af loven. Bagefter har han i bøger, interviews og foredrag offentliggjort, hvad han har set og oplevet, og brugt det som afsæt for at stille kritiske spørgsmål til samfundets etik og politik. Det etiske i hans egen fremgangsmåde er også blevet diskuteret tit. På hans tyske hjemmeside http://www.guenter-wallraff.com/kan man finde links til alle hans roller, aktioner, bøger og andre former for offentlige manifestationer.

Demokratiets vagthund

Forfatter: Wallraff, Günter

Artiklens titel: Fra den fagre nye verden. Ekspeditioner til landets indre (tysk: Aus der schönen neuen Welt. Expeditionen ins Landesinnere, 2010)

Forlag: Per Kofod

Årstal: 2010

Manchet: Forfatteren har siden 1960’erne i forklædninger spioneret blandt mennesker på samfundets bund og brugt sine iagttagelser til samfundskritiske reportager. Problemet om hans egen ærlighed er ofte til debat: belurer han eller hjælper han? Denne bog består af de seneste otte reportager: Sort på hvidt: fremmed blandt tyskere; Under nul: gadeværdighed; Ring og rib dem: blandt telefonsælgere; Små brød til Lidl: om dårligt arbejde for dårlig mad; Det ufine køkken: udbytning i gastronomien; Den idylliske kaffeverden: Starbucks uden filter; Deutsche Bahn afsporet: et statsligt spøgelsestog. – Blandt modtagelserne i Danmark er der flere interviews, fx: ”Jeg er blevet ’sidste instans’ for mange mennesker” med Henrik Kaufholz (Politiken, sektion 1, side 3, 23. marts 2010) og ”Demokratiet er kun til pynt, hvis ingen dokumenterer uretfærdighederne” med Anton Geist (Information, sektion 2, side 10-11, 19. marts 2010) – Begge interviews kan findes på www.infomedia.dk (links besøgt 28. august 2010).

Læs begge interviews her: Sidste instans og Demokrati til pynt

Lovregler om privatlivets fred

Grundlovens § 72: Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.

1. Danmarks Riges Grundlov § 72 om boligens ukrænkelighed

Titel: Danmarks Riges Grundlov (LOV nr. 169 af 05/06/1953)

URL-adresse: https://www.retsinformation.dk

Sti til det dybe link: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=45902

Vært: Retsinformation.dk

Siden sidst besøgt: 1. september 2010

Manchet: Bestemmelsen er en af frihedsrettighederne i grundlovens Kapitel VIII og har til hensigt at værne om privatlivets fred indenfor, hvad der kan betegnes som privatbolig.

Straffelovens 27. kapitel: Freds- og ærekrænkelser §§263-264d

§ 263. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget

1) bryder eller unddrager nogen et brev, telegram eller anden lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet,

2) skaffer sig adgang til andres gemmer,

3) ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i lukket møde, som han ikke selv deltager i, eller hvortil han uberettiget har skaffet sig adgang.

Stk. 2.) Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der uberettiget skaffer sig adgang til en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et informationssystem.

Stk. 3.) Begås de i stk. 1 eller 2 nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år. På samme måde straffes de i stk. 2 nævnte forhold, når der er tale om overtrædelser af mere systematisk eller organiseret karakter.

§ 263 a. Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der uretmæssigt erhvervsmæssigt sælger eller i en videre kreds udbreder en kode eller andet adgangsmiddel til et ikke offentligt tilgængeligt informationssystem, hvortil adgangen er beskyttet med kode eller anden særlig adgangsbegrænsning.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der uretmæssigt videregiver et større antal koder eller andre adgangsmidler som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. På samme måde straffes den, der uretmæssigt skaffer sig eller videregiver en kode eller andet adgangsmiddel som nævnt i stk. 1 til

1) et samfundsvigtigt informationssystem, jf. § 193, eller

2) et informationssystem, der behandler følsomme oplysninger, som er omfattet af § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1, i lov om behandling af personoplysninger, om flere personers personlige forhold.

Stk. 4.) Sker den i stk. 1-3 nævnte videregivelse m.v. under særligt skærpende omstændigheder, er straffen fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor videregivelsen m.v. sker i særlig stort omfang eller indebærer særlig risiko for betydelig skade.

§ 264. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget

1) På samme måde straffes den, der uretmæssigt videregiver et større antal koder eller andre adgangsmidler som nævnt i stk. 1.

2) skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted,

1) undlader at forlade fremmed grund efter at være opfordret dertil.

Stk. 2.) Begås det i stk. 1, nr. 1, nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændighed anses navnlig tilfælde, hvor forholdet er begået under sådanne omstændigheder, at det påfører andre en betydelig skade eller indebærer en særlig risiko herfor.

§ 264 a. Den, som uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det samme gælder den, der ved hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget iagttager sådanne personer.

§ 264 b. (Ophævet)

§ 264 c. De i §§ 263, 264 og 264 a indeholdte straffebestemmelser finder tilsvarende anvendelse på den, der uden at have medvirket til gerningen skaffer sig eller uberettiget udnytter oplysninger, som er fremkommet ved overtrædelsen.

§ 264 d. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.

Titel: Straffeloven (Lovbekendtgørelse nr. 1034 af 29/10/2009)

URL-adresse: https://www.retsinformation.dk

Sti til det dybe link: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=126465#K27

Vært: Retsinformation.dk

Siden sidst besøgt: 1. september 2010

Manchet: § 263 kriminaliserer krænkelse af brevhemmeligheden mv. og aflytning. Ifølge §263a er videregivelse af disse oplysninger forbudt. Ifølge § 264 er det forbudt at skaffe sig adgang til private områder.§ 264a gør det tillige ulovligt at iagttage og fotografere personer, der befinder sig på privat område. § 264c straffer medvirken og 264d straffer videregivelse af sådanne oplysninger eksempelvis til medierne.

Wolf Biermann synger om Stasi-overvågning

Forfatter: Wolf Biermann

Bogens titel: Die Stasi-Ballade (fra: Für meine Genossen: Hetzlieder, Balladen, Gedichte)

Forlag: Verlag Klaus Wagenbach Berlin

Årstal: 1972

Manchet: Wolf Biermann synger om, hvordan Stasi-overvågning har påvirket hans tilværelse, og om hvordan stasi-agenterne som de eneste kender til alle facetter af hans personlige liv. Biermann filosoferer i balladen over, hvorvidt Stasi vil redde ham, hvis han skulle blive overfaldet på vejen hjem fra byen en sen nattetime, og beretter om, hvordan Stasi har sat en stopper for hans eskapader med andre kvinder. Han risikerer jo, at Stasi sladrer til hans kone.

Se hele balladen inklusive noder på pdf-fil: Wolf Biermann - Die Stasi-Ballade

Artikel om grænserne mellem det private og det offentlige

Forfatter: Birgitte Kofod Olsen

Artiklens titel: At se tilbage og frem: har vi behov for beskyttelse af privatlivet? (Fra antologien af Birgitte Kofod Olsen og Rikke Frank Jørgensen (red.): Overvågning eller omsorg – privatlivets grænser

Bogens titel: Overvågning eller omsorg – privatlivets grænser

Forlag: Forlaget Thomson. Gad Jura

Årstal: 2005

Manchet: I artiklen problematiserer forfatteren, hvordan der i vores moderne informationssamfund er sket en høj grad af sammenblanding mellem det private og det offentlige liv, hvor borgerne frivilligt giver afkald på diskretion af aspekter af deres privatliv, der ellers traditionelt og historisk har tilhørt privatsfæren og retten til privacy. Eksempelvis er mobiltelefoni om privatanliggender udbredt i busser og tog. I reality-shows og på webcams og i weblogs eksponeres endog yderst intime sider af borgernes liv og overvågning fra offentlige myndigheder anses i hovedsagen som positiv i tillid til demokratiet.

Facebook

Forfattere: Peter Blume og Janne Rothmar Herrmann

Bogens titel: Ret, privatliv og teknologi, afsnit 6. Facebook

Forlag: Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Årstal: 2010

Manchet: I afsnittet om det sociale netværk Facebook skitseres bl.a. de, ikke mindst negative konsekvenser, det kan have at lægge personlige oplysninger som fødselsdato og billedmateriale ud på sin facebook profil i form af blandt andet identitetstyveri og kontrol af data og billedmateriale fra potentielle og nuværende arbejdsgivere.