Her er en billedfortælling om min opvækst.
Jeg blev født den 18. januar 1954 på gården Lykkesholm i Rodskov af Ingeborg Bak (1920-) og Frede Bak (1921-1991). Min far var født på gården, som hans forældre havde købt kort før hans fødsel, og han døde også på gården. Så den var centrum for hele hans liv. Han havde 4 brødre og 4 søstre, der blev født frem til 1933. Min mor stammede fra en gård i Fjelstrup i Sønderjylland. Hun havde 4 ældre søstre.
Den 28. februar 1954 blev jeg døbt i Hornslet Kirke, men det kan jeg ikke huske så meget om.
Min første erindring er fra 1956, hvor jeg kan huske at jeg blev bundet forsvarligt fast i en bil tilhørende min moster. Det brød jeg mig ikke om. Grunden til dette overgreb var, at min mor skulle føde min bror og jeg derfor skulle ned til familien i Fjelstrup. Han kom til at hedde Jens.
I 1959 blev min yngste bror født. Han blev født den 6. maj – og den 8. juni havde mine bedsteforældre guldbryllup i Fjelstrup. Min bedstefar ville ikke have hedninge med til guldbrylluppet, så derfor blev min bror døbt Svend allerede den 31. maj.
Det år havde jeg min debut som vogterdreng: om morgenen cyklede min far mig ud til den fjerne eng, og satte mig af, og så drev jeg køerne hjem til malkning.
Året efter begyndte jeg i Rodskov skole. Der var et klasselokale og tre klasser: 1. klasse ved vinduet, 2. klasse i midten og 3. klasse ved gangen. Min klasselærer, Julie, har min familie holdt kontakt med lige siden. Vi mødtes senest ved min mors 90-års fødselsdag. I slutningen af 1. klasse kom min mor pludselig kørende ned til skolen og spurgte Julie om jeg kunne få fri til at komme i sommerhus. Julie sagde ja, men jeg nægtede: jeg gik jo i skole. Så mor måtte køre i sommerhus med mine to brødre uden mig. Ved siden af skolen var Rodskov bibliotek og det blev en skattekiste for mig, hvor den pensionerede lærer Børresen som bibliotekar rådgav om spændende bøger, som jeg slæbte hjem og slugte.
Efter tre år i Rodskov Skole kom jeg til Hornslet Centralskole 3 kilometer væk, og der fortsatte jeg frem til 2. real i 1969.
Som landmand på en mindre gård, kunne min far ikke holde ferie mere end en dag ad gangen. Så vi tog ikke på ferie med overnatning, men til gengæld tog vi på mange endagsture rundt i Jylland og med hyppige familiebesøg, især til familien i Sønderjylland. I 1967 syntes mine forældre at vi skulle opleve hovedstaden. På det tidspunkt var der kun svin på gården. Programmet forløb på følgende måde: Vi stod op ved femtiden og fodrede og røgtede svinene, så de kunne klare sig resten af dagen. Efter at være blevet vasket og klædt om, kørte vi til Tirstrup Lufthavn og tog den første morgenafgang til København, og derfra en Taxa til Zoologisk Have – hvor vi var før den åbnede! Så gik det ellers over stok og sten med besøg på Danmarks Akvarium, Rosenborg, Rundetårn, Tøjhusmuseet, Kastellet, Amalienborg med videre og vi sluttede af i Tivoli. Efter at have set fyrværkeri tog vi dagens sidste afgang tilbage til Tirstrup. Det var en mindeværdig dag – og det er fortsat det tempo, jeg bruger, når jeg rejser ud.
Så – i 1969 – helt præcist den 21. juli kl. 03:56:20 optrådte det største øjeblik i mit liv: Neil Armstrong satte foden på Månens overflade. Af uransagelige grunde havde mine forældre fået den idé at vi skulle i Tivoli Friheden i Århus den 20. juli om aftenen. Jeg afslog med vantro – jeg skulle da overvære månelandingen – men resten af familien drog afsted. Jeg fulgte spændt med hele natten. Det har præget mig lige siden.
I 1969 begyndte jeg på Risskov Amtsgymnasium. Det var helt nyt. Vi var den anden årgang, årgangen før var startet på en nærliggende skole, så vi var første årgang i de nye lokaler. Den første måned måtte vi side på gulvet, for der var ingen møbler. Jeg blev student i 1972 og startede så på Aarhus Universitet for at læse fysik og astronomi. Min tilknytning til universitetet startede faktisk tidligere, idet jeg lige fra jeg startede i gymnasiet deltog i foredrag og studiekredse på universitetet organiseret af Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, hvor jeg havnede i bestyrelsen.
I 1974 flyttede jeg fra Rodskov og ind på Kollegium IX, 3.gang i Universitetsparken. Der var liv og glade dage. Det var der også på studiet, hvor jeg blev næstformand i festforeningen Tågekammeret og blandt andet lærte at danse can-can – en fast tradition ved den årlige julerevy.
Jeg havde egentlig forestillet mig at det var astronomi, jeg ville koncentrere mig om, men mine interesser ændrede sig og derfor jeg skiftede til at læse fysik og matematik. Da jeg skulle vælge speciale, blev det eksperimentalfysik og helt konkret undersøgelse af strålingsbeskadigelse i metaller, hvor jeg var med til at lave målinger, der viste en Z³-effekt i nedbremsningen af ionerne i metallerne. Da jeg var ved at nærme mig slutningen af studierne syntes jeg at det kunne være spændende at fortsætte den videnskabelige karriere. Men jeg ville gerne prøve noget andet end det, jeg havde beskæftiget mig med under specialet. Der åbnede sig en mulighed for at jeg kunne komme til CERN i Geneve, så derfor købte jeg i 1979 en bil og kørte til Schweiz for at starte et nyt liv som licentiatstuderende ved CERN. Egentlig var det ideen, at jeg skulle lave nogle røntgenundersøgelser, men det konkrete eksperiment drillede, så mit projekt ændrede sig til at handle om kanaliseringseffekter for ultrarelativistiske partikler i enkeltkrystaller.
Jeg havde nogle dejlige år i Schweiz og boede i en lejlighed i Meyrin (lige ved siden af lufthavnen) med udsigt til Mont Blanc på den ene side og Jura-bjergene på den anden. Fra tid til anden var jeg i Århus og kiggede jævnligt indenfor på det gamle kollegium. En aften sad der en diætiststuderende i køkkenet – og hun så dejlig ud... Nå, i 1983 kunne jeg ikke længere blive boende i Schweiz og jeg snakkede så med hende der, den bedårende diætiststuderende, og et par andre fra kollegiet om at købe et byhus. Det endte med at vi købte Absalonsgade 26 i Århus og jeg flyttede ind i løbet af sommeren.
Nytårsaften den 31. december 1983 inviterede Karin, som diætisten hed, mig med til en nytårsaften på Bøf og Antik sammen med hendes forældre og andre venner. 1984 er skudår, så derfor friede Karin til mig lige efter midnat. Jeg svarede ja – på den betingelse at det blev inden jeg fyldte 30. Det sagde hun ja til – uden at vide at jeg fyldte 30 den 18. januar. Da hun indså det, fik vi travlt! Men vi fik da stablet et bryllup på benene i løbet af 17 dage med godt 100 gæster, så jeg undgik at blive pebersvend med en margen på nogle få timer. Der var nærmest ingen afbud selv om det var en onsdag – alle skulle vel lige se om det virkelig kunne passe...
I sommeren 1984 blev min afhandling færdig og jeg fik licentiatgraden (Ph.D.) i fysik. Jeg arbejdede fortsat på CERN men nu som rejsefysiker: min base var i Århus og det var frem og tilbage med flyvemaskine mindst en gang om ugen.
Karin blev gravid og vi begyndte at lede efter et hus. Det fandt vi i Beder og vi flyttede ind på Kirkebakken 23 den 1. juli 1985.
Den 23. juli blev Kristian født og så var vi lige pludselig en familie! Jeg syntes at livet som rejsefysiker var belastende og samtidig var man interesseret i at tilknytte en, der kendte noget til computere og databehandling, til Det naturvidenskabelige Fakultetssekretariat. Så jeg skiftede til at være halvtids fysiker og halvtids fuldmægtig. Familien blev revet fra hinanden i sommeren 1986: Karin havde arbejde på feriekolonien Skærven i Nyborg, jeg var fuldtids på CERN med et stort eksperiment ved verdens største superledende magnet, Omega, og Kristian blev sat i familiepleje i Rodskov.
Det satte punktum for min fysikerkarriere. Jeg blev fast ansat ved Aarhus Universitets administration dog med enkelte afstikkere ind i fysikerverdenen og med enkelte ture til CERN i de kommende år. De sidste eksperimenter, jeg deltog i, handlede om målinger af nedbremsning af antiprotoner. Og pludselig var fysiker-ringen sluttet: jeg var startet med at undersøge Z³-effekter, var skiftet til noget, som jeg troede var et helt andet felt, men det havde ledt til eksperimenter, der et par år senere ville bekræfte Z³-effekten. Denne gang med antiprotoner. Pudsigt!
Karin blev gravid igen og den 23. december 1987 blev Astrid født og vi fejrede det meste af julen på Fødselsanstalten i Århus.
Kristian og Astrid voksede op, og kom i henholdsvis dagpleje og vuggestue indtil de kunne komme i børnehave, for senere så at starte i Beder Skole. I 1996 blev Karin og jeg separeret og Karin flyttede med børnene til Byagerparken, men de kom fortsat jævnligt i huset. I 1999 besluttede Karin sig for at flytte til Nordjylland. Da Kristian var ved at være færdig med folkeskolen, flyttede han ind hos mig for at afslutte sin skolegang i Beder mens Astrid flyttede med Karin til Nordjylland. I 2002 tog han på efterskole på Samsø og så var jeg atter alene i huset – bortset fra de weekender, hvor halvdelen af efterskolen holdt fest i huset i Beder. I 2003 flyttede han tilbage til Beder og tog derefter HF på Viby Gymnasium. Samtidig blev jeg kæreste med Birthe, og vi fejrede en fælles 100-års fødselsdag i 2004. Men i løbet af det næste års tid løb det ud i sandet og jeg var alene igen.
Kristian begyndte at læse på Aarhus Universitet og pludselig en dag var han flyttet ind på Børglum Kollegiet, og atter var jeg alene i huset i Beder. Til gengæld havde Astrid fået studenterhuen i Nordjylland og flyttede ind i Mindegade i Århus for at læse til pædagog på Jysk Pædagogseminarium i Vejlby. Så nu var begge børnene tæt på igen.
Arbejdsmæssigt flyttede jeg i 1995 fra naturvidenskab til Aarhus Universitets fælles Datakontor. Og der har jeg været siden. Stillingen har godt nok ændret sig til specialkonsulent og arbejdsstedet har flyttet rundt samtidig med at det nu hedder sig at jeg er ansat ved AU IT Drift – Administrative Applikationer.
(fortsættes under punktet "Vores historie")