Mens vielsen foregik, havde Paw og Pernille forberedt receptionen i haven. Glassene skulle fyldes med mousserende vin, men det blev i stedet tordenregn, der fyldte glassene. De unge mennesker måtte skyndsomt finde på løsninger, så de godt 100 mennesker kunne serviceres indendørs. Det blev lidt hektisk, men det lykkedes uden sure miner.
Moster Ries kransekage forsvandt som dug for solen (altså den sol, der ikke var der), Føtex' sure jordbær derimod var der ikke megen efterspørgsel efter. De hjemmebagte kærlighedskranse blev der kun efterladt 7 af og det var kun fordi, de lå bag en serviet.
Tordenregnen tog af og vi vovede os ud i haven. Brudgommens omhyggeligt forberedte boblefest tog sin begyndelse og fik et stort publikum og mange aktive deltagere. Der var endda oprettet en filial ved en konkurrerende bryllupsfest (Aksels og Gittes datter Mette blev gift med sin Martin samme dag).
Til sæbeboblerne anvendte vi Eksperimentariets Super Boblevand:
Bør stå minimum 24 timer i en lukket beholder før brug.
Efter vielsen går vi hjem i haven, hvor der eksperimenteres med bobler i mange former.
Moster Rie har lovet at bage kransekage. Ummmmmhhh
Til denne del af arrangementet er der inviteret meget bredt. Det annoncerede sluttidspunkt er 17.30. Det tidspunkt overholder vi nogenlunde præcist.
Det giver os en halv time til at tjekke bordplanen, Google de andre, der skal sidde ved samme bord og indtage den lyserøde velkomstdrink.