Hvis du ikke kan se billederne - eller selv vil bestemme tempo og størrelse - kan du se dem som et album.
I god tid før vielsen gik vi fra Vort hjem i Ikast til Ikast Kirke, glade og med styr på det hele. Ingen paraply var nødvendig. Vi blev fotograferet som planlagt og vi hilste på de fremmødte gæster. Både Karin (præsten), Thomas (organisten) og Anni (kirketjeneren) var ved godt mod.
Kirkekoret have indøvet "Jesus bleibet meine Freude", som blev spillet som præludium.
Alt gik efter planen indtil bruden under 1. salme opdagede, at brudebuketten manglede. SMS'er blev sendt til den hjemmeværende Paw og buketten dukkede op, inden brudeparret blev kaldt til alteret. Karin havde lavet en fin og klog tale med både evighed og leg i indholdet.
Begge sagde "ja" på de påkrævede steder, så der var ingen overraskelser før postludiet, der var præsenteret som "Inspiration" af Crüger, Beatles og Bach. Det var (naturligvis) Nu takker alle Gud og When I'm 64".
Bagefter skulle alle fotograferes ved "Riv dette tempel ned" - det blev der hurtigt lavet om på, for et sandt skybrud gav DMI's prognoser en lang næse (en dryptud).
Vi bliver viet i Ikast Kirke kl. 15.
Vi havde begge ønsket, at Karin (sognepræst Karin E.A. Vestergaard), skulle forestå vielsen. Desværre var det hendes fri-week-end. Vi havde også ønsket at høre Thomas (organist Thomas Bach) på orglet. Han havde så også fri den 10. august.
Så helt ærligt: Vi er ikke specielt tjekkede, hvad angår planlægning, men lykken står den kække bi. Der kommer både præst og organist.
Vi er begge bevidste om historiens betydning og traditioners værdi. Nogle traditioner skal overholdes, andre skal forandres.
Vi ser gerne, at brudens familie sætter sig på spindesiden (den nordlige side, til venstre når man kommer ind i kirken) og gommens familie på sværdsiden (den sydlige side, til højre, når man kommer ind i kirken). Traditionen med "Here comes the bride" holder ikke for os. For os bliver der hverken indtogs- eller udgangsmarch op og ned ad kirkegulvet.