lyd i Twine

autogenereret afspilning synes ikke at virke længere

Musik og lydeffekter er noget nær umulige at få til at virke i Twine p.t., og i bedste fald en så omstændelig affære, at det nok vil få de fleste til at give op. Nedenfor ser du en forsøgsvis forklaring på, hvad problemet består i:

Harlowe-format:

Harlowe er ikke særlig godt gearet til lyd. I forskellige fora og wikier foreslås dog denne kode: <audio src="the URL of your sound effect" autoplay> Den virker bare ikke rigtig - der kommer ikke noget lyd ud.

Chapbook-format:

I Chapbook-formatet foreslås forskellige længere koder, fx:

sound.effect.explosion.url: 'lydeffektens URL'
sound.effect.explosion.description: 'en stor eksplosion'
--
Timeren har talt ned til 00.00
...
{sound effect: 'explosion'}

Ved indtastning vises denne fejlmelding: "Failed to load because no supported source was found" - også selvom URL'en virker ved frisøgning.

Sugarcube-format

...

Ifølge tråde i forskellige fora hænger dette sammen med, at nyere browser-versioner blokerer for automatisk afspilning. I en video trykker brugeren fx aktivt på et afspilningslink, men det er jo ikke tilfældet her, hvor en lyd eller en musiksampling skal starte automatisk. En forklaring herpå er, at det skyldes, at folk i stigende grad tilgår diverse fra mobile enheder, hvor de betaler for data - derfor er der lagt denne begrænsning ind.

work arounds...måske?

Installér et lydbibliotek

Der er lavet et lydbibliotek, som kan tilføjes til projekter i Harlowe format. Du finder en hurtig guide med alle relevante links her. Så længe du følger installationsguiden helt præcist, er det forholdsvist simpelt at tilføje biblioteket. Guiden er her: https://twinelab.net/harlowe-audio/#/?id=getting-the-library. Desværre - trods succesfuld installation - er det ikke lykkes mig at få koderne til at virke - hverken i online eller desktop versionen af Twine. Det kan skyldes, at jeg arbejder på en macbook. Det synes i hvert fald at være et kendt problem på diverse fora. Derfor; har du en windows maskine, og er lyd vigtigt, så forsøg, om det virker bedre dér.

Forsøg at lave en hændelse, som brugeren initierer

For at omgå ovenstående problematik kan du fx forsøge at vente med at launche lydfiler, til læseren har klikket sig videre fra første passage. Dette klik kan måske virke som en hændelse, der gør, at lyden kan afspilles (som når en seer klikker på afspilningspilen på en video).

Jeg har forsøgt mig med dette i flere forskellige browsere, men desværre har det ikke virket - der kommer ingen lyd!

indlejr lydfilen som en video

Sidst, men ikke mindst - hvis du kan finde embed-koden til en lydfil, kan du ganske enkelt sætte den ind som om det var en video. (se kode-oversigten højere oppe). Fx giver skoletube-filer både almindelige URL'er og embed-koder, hvis du publicerer en lydfil på en kanal.

Det virker! Men... på den måde kommer der desværre et billede op som om, det var en video + en afspilningspil, som brugeren skal klikke på for at høre lyden. Langt fra optimalt, hvis man er ude efter stemningsskabende baggrundsmusik eller lydeffekter, som blender mere naturligt ind.

Endnu en udfordring - links skal helst ende med filtypeangivelse ... og så er der lige det med overhovedet at finde lydklip...

...og allerhelst i mp3 format. Det betyder, at selvom du måske har styr på musicsample-sites, hvor du kan finde lydklip, du må bruge under creative commons licens, så skal du stadig finde ud af, hvordan du kan få gemt dem et sted under en URL, der gør det. Hverken samle-sites, dropbox, google drev eller lignende gør det særligt nemt.

Dette gælder sådan set også, hvis du laver dine egne lydfiler. Selv om du har filtypen med i din angivelse af navn, er det ikke sådan, det ser ud, når først du henter et delingslink til filen. Måske er det fint nok, så længe filtypen fremgår af navnet alligevel. Det ved jeg ganske enkelt ikke!

Dernæst er det lidt af en jungle at finde rundt i de mange platforme, der tilbyder lydklip. Nogle har en trial-periode, andre kræver brugerregistrering, og det er ikke altid nemt at filtrere mellem creative commons licenser og brugsbeskyttede filer. Nedenfor ser du et par forslag til steder, du evt. kan bruge.

Youtubes lydbibliotek

Du kan bruge YouTubes lydbibliotek til at få musik, du kan bruge i dine videoer uden at skulle betale royalties. Sangene i YouTubes lydbibliotek er ikke ophavsretsligt beskyttede. Lydbiblioteket findes kun i YouTube Studio.

Åbn lydbiblioteket

  1. Log ind på YouTube Studio.

  2. Vælg Lydbibliotek i menuen i venstre side.

Vær opmærksom på, at du kun har adgang til YouTube Studio med en konto. Det kan være svært at bruge med elever. Til gengæld kan du som lærer evt. downloade filer, som du derefter deler med eleverne

SkoleTube

Hvis du har adgang til SkoleTube, kan du med fordel lære programmet soundation at kende. I videovejledning nr. 16 gennemgås, hvordan du kan hente SFX-lyde og musiksamplinger ind i soundation.

Herfra kan du så evt. arbejde videre med dem og lave dine egne sammensætninger, som du kan bruge i dit Twine-projekt. Du finder vejledningerne til soundation her: https://skoletubeguide.dk/project/soundation/

Du kan også undersøge det andet program - FindTheTune - som også findes på SkoleTube

TikTok

Overvej, om dine elever i forvejen er meget på TikTok. Det er nemlig muligt at finde musik og lyde, som bliver brugt i videoer og downloade dem som mp3-filer. Se fx her: https://www.dailydot.com/unclick/how-to-download-tiktok-mp3/

En udfordring her er selvfølgelig, om brugsrettighederne er på plads. Det giver omvendt anledning til en snak om, hvornår og hvordan man kan vide - eller finde ud af - om man må anvende et givent medie.