programmerings-Didaktik

Særlige didaktiske vinkler i teknologiforståelse

Teknologiforståelse er stadig så nyt, at der endnu ikke er udviklet en egentlig fagdidaktik. Der er dog alligevel en række grundforståelser indlejret i faget, som tilsammen angiver en retning mod en sådan:

  • Faget har to dimensioner - det kritisk/refleksive og det konstruktivt/kreative. Det kritisk/refleksive forsøges bl.a. nået gennem elevernes arbejde med egne projekter. Gennem processer, hvor eleverne selv skaber løsninger på problemer, vil der opstå dilemmaer og valgsituationer, som kan bidrage til deres forståelser for eksisterende artefakter og i videre instans, for de potentialer og udfordringer, der er forbundne med digitalisering.

  • Fagets konstruktivt/kreative dimension er i høj grad fokuseret omkring designprocesser, hvor eleverne systematisk arbejder med værktøjer og metoder til at gå fra mange idéer til et færdigt artefakt. Det giver på forskellig vis koblinger til problem- og projektbaseret læring, engineering-metoder, playful learning og HCI-metoder (human-computer-interaction.

  • Programmering (forstået som selve kodningen) er en del af, men langt fra det væsentligste ved, faget. På den ene side skal eleverne selvfølgelig oparbejde en grundlæggende programmeringsforståelse og færdigheder indenfor et eller flere programmeringssprog (blokprogrammering er langt hen ad vejen ok), for at kunne skabe digitale artefakter, som de er definerede i faget. På den anden side er de processer, som under et kan benævnes computationel tankegang, og som finder sted undervejs i omsætningen af en idé til artefakt, langt vigtigere.

  • I forlængelse heraf er det vigtigt at holde sig for øje, at fagets formål er en digital myndiggørelse hos eleverne.

programmeringsdidaktik

Når du planlægger undervisningsforløb med programmering, er der en række greb og didaktiske principper, som det er godt at kende til. I artiklen "Teaching Programming" af Michael E. Caspersen (se modulplan) gennemgås 12 forskellige principper, som inddeles i fire kategorier,

videogennemgang af artiklen

Nedenfor ser du 5 små videoer, som gennemgår de vigtigste pointer i artiklen. Brug evt. videoerne enten før, under eller efter du har læst artiklen.

Om artiklen generelt






Didaktiske principper video 1 - Introduktion.mp4

Om progression





Didaktiske principper video 2 - progression.mp4

Om eksempler





Didaktiske principper video 3 - Eksempler.mp4

Om abstraktion og mønstre





Didaktiske principper video 4 - Abstraktion og mønstre.mp4


Om proces

Didaktiske principper video 5 - Proces.mp4


Mere om didaktik i forbindelse med programmerings-forløb

I bogen "Programmering i praksis" kan du læse mere om nogle af principperne ovenfor samt se, hvorledes de kan udfoldes i konkrete begynderopgaver og UV-forløb, som også inddrager computational tænkning og SOLO-taksonomien i deres opbygning.