Sandkassen

Videoguides

OBS: Hvis du anvender twine online eller som desktop-app, så fold denne boks ud for at læse, hvad du skal være opmærksom på. 

Twine er fuldstændig ens, uanset om du vælger online-versionen eller downloader en version til din computer, når du logger på http://twinery.org/.

Dine historier gemmes kun i din webbrowser - dette gælder også, selvom du bruger desktop versionen. Det betyder, at hvis du bruger forskellige webbrowsere eller har flere brugere, så vil du opleve, at du ikke kan finde dine historier, og endnu vigtigere: hvis du rydder din browser-historik, så slettes dine historier. 

Derfor skal du sørge for jævnligt at downloade dit arbejde. Det gør du ved at klikke på "Arkiv" i bjælken til højre. Så downloades alle dine historier som en HTML-fil, du kan gemme i en lokal mappe. Næste gang du åbner Twine, kan du så blot importere dit arkiv igen ved hjælp af knappen "Importér fra fil".

Det er det samme, der sker, når du klikker på tandhjulet under den enkelte historie og vælger "Arkiv". Så er det blot kun det enkelte projekt, du downloader. Hvis du vil dele din historie med andre, skal de have adgang til denne fil, som de så kan hente ind i deres Twine.

Du har også mulighed for at vælge "udgiv som fil". Her downloades den valgte historie som en HTML-fil, som kan afspilles, men ikke redigeres af andre, hvis du deler filen.  Du kan integrere din HTML-fil på fx en hjemmeside, så andre kan afprøve din historie direkte. Se fx eksemplet med Breaking Poesi på denne side. Det er netop integreret her på denne måde.


Det første, du skal beslutte dig for, er, hvilket format, du vil arbejde i. Koderne og måderne at gøre forskellige ting på, er nemlig ikke ens!

Som udgangspunkt er Twine sat til Harlowe som default. Du kan dog frit vælge et andet format - se hvordan i den første video nedenfor. Twine husker, hvilket format, du har valgt, til hver enkelt historie. Her på tek-lærer.dk tages udgangspunkt i Chapbook-formatet. Dels bliver fortællingerne nemlig grafisk sat op som en rigtig bog i dette format, og Chapbook giver mulighed for at arbejde meget mere med teksternes makro-niveau end Harlowe, og dels tlbyder SkoleTubeGuide indføringer målrettet Harlowe-formatet, så det kan du finde dér. Harlowe-formatet egner sig til gengæld godt til spil fx.

Twine_SkoleTube_Story formats.mp4

Vælg story format

Twine_SkoleTube_Lav trådnet af passager og knuder.mp4

Lav trådnet af passager og knuder

Twine_SkoleTube_Linjeskift, overspring og afsnit.mp4

Linjeskift, overspring og afsnit

Twine_SkoleTube_Overskrifter, kursiveret og fed tekst.mp4

Overskrift, fed og kursiveret tekst

Twine_SkoleTube_Brug farver til baggrund og tekst.mp4

Brag af farver til baggrund og tekst

Twine_SkoleTube_Indsæt billeder og lyd.mp4

Indsæt billeder og lyd fra SkoleTube

Twine_billeder.mp4

Indsæt billeder fra nettet

Indlejr video_twine.mp4

Indsæt video fra nettet

Eksterne links_twine.mp4

Indsæt eksterne links

Twine_SkoleTube_Udskiftning af tekst.mp4

Udskiftning af tekst

Twine_husk navn med variable.mp4

Variable i Twine

Twine_SkoleTube_Deling af projekter.mp4

Deling af projekter på SkoleTube

Se eksempler 

Klik dig frem i links'ene nederst for at gå til passager, der viser nogle af de forskellige formateringsmuligheder, som videoguides'ene ovenfor demonstrerer.

Guide & ressourceark med koder

Her nedenfor ser du en miniguide til Chapbook, som er oversat og bearbejdet ud fra en længere vejledning på engelsk, som du kan finde her: https://klembot.github.io/chapbook/guide/

Guiden fungerer bedst, hvis du downloader den. Når du klikker på download-linket, åbner filen som HTML-kode, men når du trykker på download-ikonet i øverste højre hjørne, lægges filen i "overførsler". Når du derefter åbner den, vises den som guiden, du ser nedenfor.

Vær opmærksom på, at du ikke bare kan kopiere kodestrenge fra guiden og bruge i dit eget projekt. Bag det, du kan se, ligger nemlig skjulte koder, som gør, at kodestrengene vises som tekst istedet for at blive effektueret af programmet. Disse skjulte koder får du også med, hvis du bare kopierer fra guiden, og så virker koden ikke. Brug i stedet "snyde-arket", som ligger under guiden.

ressourceark til udprint

Snydearket har oversigt over de fleste af de koder, som findes i guiden. Da arket er lavet i word, kan du kopiere koder fra snydearket og sætte ind i dit Twineprojekt uden problemer. Klik i hjørnet for at folde arket ud og downloade det.

Snydeark til chapbookformat i Twine.docx