I skal som afslutning på dette forløb lave en poster omkring problemerne og hvad vi kan gøre for at redde korallerne, hvis vi kan gøre noget.
Posteren skal opbygges efter IMRAD-strukturen. I kan læse om den struktur her: IMRAD struktur
I skal inddrage mindst ét af de forsøg vi har lavet i dette forløb. Under metode er det altså hvordan et af forsøgene er udført.
Stikord til at hjælpe jer med de forskellige dele:
Introduktion: Hvad er problemerne? Hvorfor er det vigtigt at redde korallerne?
Metode: Hvordan er forsøget udført? Herunder hører også materialer.
Resultater/analyse: Resultater fra forsøget, og fra siden med udfordringer for koraller.
Diskussion: Hvad er det i har fundet ud af, hvorfor er det problematisk at korallerne dør? Kan vi gøre noget, i så fald hvad?
Herover er et par eksempler på hvordan en poster kan opbygges. I skal lave jeres poster i et velegnet program, det kan være microsoft puplisher eller powerpoint. I kan også bruge https://www.canva.com/ eller https://piktochart.com/.
I bestemmer selv om posteren skal være i landskabsformat eller portrætformat. Printeren i Makerspace kan printe i A1 format, så sørg for at jeres billeder osv. er i høj kvalitet, og gerne vektorgrafik der kan skalleres op og ned.