Repeter for jer selv hvad ligevægtskonstanten er for noget. Besvar derefter følgende spørgsmål.
Forsimplet kan alle reaktioner beskrives som omdannelsen af reaktanter til produkter og omvendt når vi har med ligevægte at gøre.
Hvad betyder det at ligevægtskonstanten er stor for forholdet mellem reaktant og produkt?
Hvad betyder det at ligevægtskonstanten er lille for forholdet mellem reaktant og produkt?
Hvilken betydning for ligevægten har det hvis K bliver større eller mindre?
Hvis man kender ligevægtskonstanten for en reaktion, og man kender startkoncentrationerne af stofferne der indgår i reaktionen, kan man beregne de aktuelle stofmængdekoncentrationer ved ligevægt. Et eksempel på sådan en beregning er gennemgået i eksempel 2 på side 38-39 i basiskemi B. Ud fra det eksempel skal i nu selv lave sådanne beregninger.
Den rødbrune jernforbindelse FeSCN2+ bruges til at påvise jern(III)-ioner i små koncentrationer, idet man kan se koncentrationer ned til 1,0•10-4 mol/L.
Ligevægtsreaktionen for dannelsen af FeSCN2+ er følgende:
Fe3+(aq) + SCN-(aq) ⇌ FeSCN2+(aq)
Ligevægtskonstanten K = 8,9•102 M-1 ved 25℃
Opskriv ligevægtsloven
Hvad er [FeSCN2+] i en ligevægtsblanding, hvor [Fe3+] = 0,003 mol/L, og [SCN-] = 0,01 mol/L?
Phosphorpentachlorid er et fast stof. Ved opvarmning overgår stoffet til gastilstanden og hvis stoffet befinder sig i en lukket beholder, indstiller følgende ligevægt sig:
PCl5(g) ⇋ PCl3(g) + Cl2(g) Kc = 0,042 M (250 °C)
1,82 mol af stoffet phosphorpentachlorid lukkes inde i en beholder med et volumen på 10,0 L. Systemet opvarmes til 250 °C og denne temperatur fastholdes.
Beregn de aktuelle stofmængdekoncentrationer af de tre reaktionsdeltagere når ligevægten har indstillet sig.