En opløsning af calciumhydroxid i vand kaldes kalkvand. Når der tilsættes mere calciumhydroxid, end der kan opløses, får man mættet kalkvand, som i øvrigt anvendes til påvisning af carbondioxid.
I en beholder, hvor der er tilsat mere calciumhydroxid, end der kan opløses, indstiller der sig følgende ligevægt:
Ca(OH)2(s) ⇌ Ca2+(aq) + 2 OH-(aq)
Opløselighedsproduktet er givet som: Ko = [Ca2+]・[OH-]2 . Hvis man kigger på reaktionsskemaet kan vi se at der bliver dannet halvt så mange calciumioner som hydroxidioner. Der med må [Ca2+] = ½[OH-], derfor kan vi nu omskrive opløselighedsproduktet til: Ko = ½・[OH-]3. I dette forsøg skal vi bestemme koncentrationen af hydroxidioner ved hjælp af en titrering med saltsyre. Der er tale om en titrering af en stærk base med en stærk syre.
Videoen her til venstre forklarer fint principperne i en titrering.
Mættet kalkvand, 0,02M HCl, syrebaseindikator(methylrødt)
Konisk kolbe, 5 mL fuldpipette, burette, magnetomrører
Jeres lærer har lavet opløsningen med mættet kalkvand i god tid før forsøget skal udføres.
Fra den opløsning skal hver gruppe udtage 5 mL med fuldpipette og overføre til en konisk kolbe, og fortynde opløsningen til ca. 50 mL i alt. Derefter tilsættes også en syre-baseindikator.
Det er meget vigtigt at beholderen med mættet kalkvand ikke bliver rystet og at pipetterne ikke kommer ned i bundfaldet! Så dur forsøget ikke!
Selve titreringen: Den fortyndede opløsning titreres med saltsyre indtil i ser at at syre-baseindikatoren skifter farve
Beregn stofmængden af tilsat saltsyre og beregn derefter hydroxidionkoncentrationen i den ufortyndede opløsning (altså 5 mL)
Beregn derefter opløselighedsproduktet for calciumhydroxid og sammenhold det med en tabelværdi