Studie og ordensregler


Til forældre og elever i 3.g 2019

Studierejsen i 3.g

Studierejsen i 3.g planlægges og gennemføres med et fagligt indhold. Der udarbejdes således et konkret, fagligt program, som inden rejsen udleveres til elever og forældre.

Der vil være tidspunkter i løbet af studierejsen, hvor eleverne færdes på egen hånd. Afhængigt af rejsemål bør dette fortrinsvis foregå i grupper.

Skolen forventer, at alle elever følger de almindelige regler m.h.t. god opførsel i det fremmede og at de overholder skolens regler i forbindelse med studierejser, hvilket vil sige:

1. På studierejser/ekskursioner er eleverne repræsentanter for Marselisborg Gymnasium og som sådanne forventes de at opføre sig ansvarligt og hensynsfuldt. Det vil sige, at eleverne skal overholde almindelige regler for god opførsel, bl.a. ved at vise hensyn til andre gæster (støjniveau o.s.v.), ligesom det er en selvfølge, at indkvarteringsstedet behandles ordentligt.

2. På studierejser/ekskursioner skal man deltage fuldt ud i det faglige program. Planlagte aktiviteter er obligatoriske, og mødetiden skal overholdes.

3. Alkohol må naturligvis ikke indtages under det faglige program og skal i øvrigt indtages med omtanke, således at ovenstående regler kan overholdes. Eleverne må ikke drikke så meget, at de er til fare for sig selv eller til gene for deres omgivelser. Herudover kan specielle regler for visse rejsemål aftales.

4. Det er strengt forbudt at medbringe, købe eller indtage euforiserende stoffer.

Hvis reglerne ikke overholdes, og hvis overtrædelsen medfører øgede udgifter, afholdes disse af den/de implicerede elev(er).

Skolen lægger vægt på, at ikke bare elever, men også forældre bakker op om studierejsen. Derfor vil vi bede om jeres bekræftelse på, at jeres datter/søn må deltage i studierejsen på disse betingelser. Elever over 18 år skal på blanketten selv bekræfte, at de er indforstået med reglerne.

I er selvfølgelig velkomne til at rette henvendelse til skolen og de implicerede lærere, hvis der er spørgsmål.

Vi håber, at klassen får en rigtig god og udbytterig studierejse.


Med venlig hilsen

Kirsten Skov

Rektor


----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Jeg bekræfter hermed, at ______________________________________________ må deltage i studierejsen.

Elevens navn og klasse

____________ __________________________________________

Dato Underskrift



Blanketten afleveres til læreren før afrejse.

RUSMIDDELPOLITIK FOR MARSELISBORG GYMNASIUM

POLITIK VEDRØRENDE ALKOHOL OG EUFORISERENDE STOFFER I FORBINDELSE MED UNDERVISNING, STUDIEREJSER OG EKSKURSIONER, GÆLDENDE FOR SKOLENS ELEVER OG PERSONALE.


1. Der må ikke indtages alkohol eller euforiserende stoffer i skoletiden.

2. Disse må heller ikke indtages eller forefindes på skolens område.

3. Rektor kan dispensere for reglen om indtagelsen af alkohol (øl og vin) i forbindelsen med fester, solder og cafeer.

4. Ved cafeer er der begrænsning på antallet af øl, der sælges.

5. Man må ikke møde påvirket op til undervisningen.

6. I forbindelse med studierejser og ekskursioner orienteres elever og forældre om regler vedrørende alkohol og euforiserende stoffer.

7. Introduktionsturen for 1.g er alkoholfri.

8. Nye elever orienteres om skolens rusmiddelpolitik inden for den første måned af deres skolegang.


Vi må alle søge at være ansvarlige for hinanden. Har man kendskab til, eller en begrundet fornemmelse af, at en enkelt elev/personale eller en gruppe i en klasse er på vej til et egentlig misbrug, bør man overveje at tage det op ved henvendelse til lærerteam, studievejleder eller rektor.


Bestyrelsen

09.08.05