Naturgeografi C - Geomorfologi
Læs s. 137-139 - Indtil 'Isens bevægelser'
Hvilke kræfter kan ændre landskabet?
Hvad er det danske landskab opbygget af?
Hvad er forvitring - helt overordnet?
Hvad kan forsage mekanisk forvitring?
Hvor på kloden/i hvilken klimazone tror du den mekaniske forvitring er størst?
Hvad er årsagen til kemisk forvitring?
Hvor på kloden er den kemiske forvitring størst - og hvorfor?
Hvad er errosion?
Hvad kan transportere fx sand, sten og grus?
Hvordan kan man kende forskel på sedimenter aflejret af strømmende vand og sedimenter aflejret af gletchere?
Hvad er en 'istid'?
Hvor lange var de seneste tre istider?
Hvor lange var mellemistiderne?
Hvad er det aktualistiske princip?
A: Risting-fremstødet
B: Norske-Isen
C: Nordøst-isen (Hovedfremstødet) - Standser ved hovedopholdslinjen.
D: Ungbaltiske fremstød
Beskriv bjergarterne Kinnediabas og Rhombeporfyr - Hvordan kan men kende dem?
Vurder hvilke fremstød kan have taget ledeblokkene med til Danmark?
Beskriv hvordan de kan være endt i lillebælt-områder?
Kan du forestille dig andre måder, de kan være endt der?
Naturgeografi C - Geomorfologi
Læs s. 139-141 - Indtil 'Det danske istidslandskab'
Spørgsmål, som kan besvares undervejs i din læsning:
Hvor lå isens centrum under istiden, og hvor tykt var islaget dér?
Hvorfor kan man kalde isen for en “meget sejtflydende masse”?
Hvad sker der, hvis temperaturen er over 0 °C, og hvordan påvirker det gletsjernes udbredelse?
Hvorfor siger man, at en gletsjer ikke kan ”trække sig tilbage”?
Hvad hed den varmeperiode, der fulgte efter Saale-istiden, og hvor meget varmere var det end i dag?
Hvad skete der med havvandstanden i løbet af Weichsel-istiden, og hvorfor?
Hvad kaldes de tre isfremstød, som navngives i teksten?
Hvad er hovedopholdslinjen, og hvordan adskiller den forskellige istidslandskaber i Danmark?
Hvilket isfremstød var det største i Weichsel-istiden, og hvor udbredte det sig til?
Hvilken betydning havde det ungbaltiske isfremstød for landskabsdannelsen i Østdanmark?