Hvilke udfordringer er der ved indtag og produktion af fødevarer?
Hvilke næringsstoffer består vores fødevarer af, og hvordan nedbryder og anvender kroppen disse næringsstoffer? Inddrag en figur af fordøjelsessystemet i din forklaring.
Hvad er fedt kemisk set, og hvordan kan fedt ekstraheres fra fødevarer?
Hvordan udvikler et lands befolkning sig, når det industrialiseres?
Diskuter problemer og løsninger i forbindelse med vores fødevareproduktion.
Til den udvidede disposition (Word-fil) er afleveringsfristen den 18/1 kl. 23:00. Der er oprettet en individuel aflevering i Lectio (3 timers hjemmearbejde). Opgaverne bliver kontrolleret for plagiat og brug af AI. Overtrædelser heraf vil tages alvorligt.
Den 21/1 afsættes et enkelt modul til at fremlæggelse dele af jeres synopsis. I skal i den forbindelse fremlægge relevante figurer med udgangspunkt i stikord, der viser forståelse for fagligt stof, der er gennemgået i timerne.
Her skal I forberede en fremlæggelse, og I skal sikre jer, at I har uddybende faglig viden om jeres bilag.
Jeres bilag skal udvælges fra følgende dokument - og kan eventuelt suppleres med relevante billeder eller beregninger fra forsøg.
Hver elev skal fremlægge individuelt for én lærer. Mandag d. 19/1: I modtager besked om, hvilket fag I er blevet udvalgt til at fremlægge i.
Jeres præcise tidspunkt og mødested vil fremgå af skemaet/modulet for denne dag.
I skal forberede et kort oplæg på 3-4 minutter med udgangspunkt i det tildelte fag.
Indhold: Oplægget skal være et forsvar af jeres faglige figurer. Jeres fokus skal være på at demonstrere faglig forståelse.
Ingen oplæsning: I må gerne benytte et talepapir med stikord, men det er ikke tilladt at læse op af et manuskript. I skal tale frit.
Spørgsmål: Efter jeres oplæg vil der være nogle opfølgende spørgsmål fra læreren, som relaterer sig til opgaven.
Evaluering: I vil afslutningsvis få råd til den interne eksamen som foregår i marts.
En udvidet disposition præciserer i kort form, hvad din opgave går ud på. Den skal vise, at du får alle tre fag til at hænge sammen i din besvarelse.
Den udvidede disposition skal indeholde nedenstående punkter:
En titel (overskrift). Navn og klasse
Problemformulering med underspørgsmål (står øverst på denne side)
Hvert underspørgsmål skal besvares med udgangspunkt i faglige modeller/figurer og ord fra fagene (mindst 2 pr fag)
Underspørgsmålene skal besvares med udgangspunkt i figurer, der forklares med tekst, og der må gerne anvendes stikordssætninger.
En samlet konklusion, som svarer på problemformuleringen)
Litteraturliste (links og bøger som du har anvendt i din besvarelse)
Omfang: max 5 sider inklusiv figurer.
Faglige modeller/figurer skal være materiale fra undervisningen, og kan f.eks. være figurer, grafer, tabeller, kort, reaktionsskemaer, resultater og fotos fra eksperimentelt arbejde eller andet arbejde der bygger på undersøgelser m.m.
Udvælg de figurer som du forstår, og som du kan koble til noget fagligt fra timerne. Brug de samme figurer som grundlag for den mundtlige fremlæggelse.
Hvor talepapiret er formuleret til dig selv (afsenderen), er en PowerPoint-præsentation formuleret og sat op til modtageren/tilhørerne, så de får bedre mulighed for at følge med.
Opbygning af powerpoint:
Saml problemformulering og problemstillinger på første dias.
Lav herefter et par dias pr. problemstilling med en faglig figur pr dias.
Afslut med et dias med problemformuleringen og opsummer, hvordan problemstillingerne er med til at besvare denne.
Gode råd til udformningen af PowerPoint-præsentationen:
Medtag kun stikord til den vigtigste information til besvarelsen af hver problemstilling. Undgå sammenhængende tekst, som fører til oplæsning.
Indsæt kun bilag (figurer, tabeller, diagrammer, tegninger m.m.), som du går i dybden med.
Skriv ikke for småt (vælg gerne skriftstørrelse 28)
Din ”huskeseddel” under den mundtlige fremlæggelse.
Talepapiret hjælper med at huske hvilke faglige ord, som vil inddrage i forbindelse med dine bilag
Skal være formuleret i stikordsform – og IKKE i sætninger.
Oplæsning af hele sætninger må ikke forekomme under en fremlæggelse, og du vil blive stoppet, hvis det forekommer.
Øv dig på fremlæggelsen med dit talepapir, så du kender situationen, og så du kan huske det meste uden at bruge talepapiret. Øv fremlæggelsen flere gange. Tag tid på fremlæggelsen, så du bruger tiden optimalt.