Læs: Naturgeografi - Vores verden - om vandets kredsløb
Læs indtil overskriften 'Permeabilitet og porositet'
https://drive.google.com/file/d/115_GNgwzc1DuBz8hQKQNnGFH33sEdYDY/view?usp=sharing
Noter fagbegreber.
Vi studerer vandets kredsløb ved at koge noget vand og stille et glas isvand op.
Hvad er det for en sky, der kommer ud af kedlen?
Kan man altid se damp? Hvor kommer skyer fra?
Hvorfor kommer der dug på ydersiden af glasset?
Forklar processerne. Forklar med egne ord, hvad der sker i:
fordampning
fortætning
nedbør
overjordisk afstrømning
grundvandsstrøm
nedsivning
For hver proces: angiv hvilken tilstandsform vandet har (fast, flydende, gas) før og efter processen.
Udpeg to steder i figuren, hvor der tilføres energi til vandet.
Udpeg to steder, hvor der afgives energi til omgivelserne.
Beskriv to måder, mennesker kan ændre på vandets kredsløb i et område (fx byer, landbrug, skovrydning).
Diskutér, hvordan det kunne påvirke grundvandsstrømmen eller overjordisk afstrømning.
Hvad viser den røde kurve i hydrotarmfiguren?
Hvad viser det blå søjlediagram?
I hvilken måned falder der normalt mest regn i København?
Hvor meget nedbør falder der i denne måned?
Sammenlign temperatur og nedbør i København med Katorum (Sudan), Nairobi (Kenya) og Lilongwe (Malawi).
Hvor mange regntider har hvert sted?
I hvilke måneder ligger regntiderne?
Hvordan ændrer temperaturen sig i løbet af året på de tre afrikanske lokaliteter?
Hvilke forskelle i regntidernes placering kan forklares ved ITK-zonens bevægelse?
Hvilke steder ligger nord for ækvator og hvilke syd for ækvator – og hvordan hænger det sammen med, hvornår regntiden falder?
København
Khartoum, Sudan
Nairobi, Kenya
Lilongwe, Malawi
Potentiel fordampning: Den mængde vand, der kunne fordampe, hvis der var ubegrænset vand til rådighed (styres af sol, temperatur, vind og luftfugtighed).
Aktuel fordampning: Den mængde vand, der faktisk fordamper. Altså den reelle fordampning, som afhænger af hvor meget vand der er tilgængeligt i jorden eller på overfladen.