Tomas Westh Nørrekjær & Niels Vinther & Pernille Ladegaard-Pedersen: Natur geografi C 4. udgave, Praxis: side 91-94
Læs om nedbørstyper.
Fokus:
Kan du forklare hvilke typer nedbør der er tale om i monsunområderne, ved ITK og i Danmark?
Hvad betyder Kondensering?
Hvad er en Kondesationskerne
Hvordan dannes sne?
Hvordan dannes hagl?
Læseopgaver til print:
Spørgehorisont til naturgeografitekster:
Hvilke begreber handler teksten om?
Hvad betyder de enkelte begreber?
Hvilke sammenhænge er der mellem dem?
Hvordan hænger teksten sammen med kort, tabeller, diagrammer osv.?
Hvordan hænger teksten sammen med emnet, faget, de andre NF-fag?
(Hvilke henvisninger er der til noter eller andre sider i bogen/materialet?)
Materialer
• En gennemsigtig plastflaske med låg (fx en 1-liters sodavandsflaske)
• Lidt varmt vand
• Tændstikker
Trin
1. Fyld flasken
Hæld lidt varmt vand (ca. 1-2 cm) i flasken. Skru låget på, og ryst flasken for at fylde den med vanddamp. Vandet varmer luften inde i flasken og tilføjer fugt, som er nødvendig for at danne en sky.
2. Skab et trykfald
Pres flasken sammen med hænderne, og slip derefter hurtigt. Dette ændrer lufttrykket og temperaturen i flasken, men endnu ikke nok til at skabe en sky.
3. Tilføj røgpartikler
Fjern låget, tænd en tændstik, pust den ud, og lad lidt røg komme ind i flasken. Røgpartiklerne fungerer som kondensationskerner, som vanddampen kan samles omkring.
4. Skab trykfald igen
Sæt låget på igen, pres flasken, og slip derefter hurtigt. Når trykket i flasken falder, falder temperaturen, og vanddampen kondenserer omkring røgpartiklerne, hvilket danner en synlig sky.
5. Observer skyen
Du vil nu kunne se en sky danne sig inde i flasken. For at opløse skyen kan du presse flasken igen, hvilket øger trykket og temperaturen, så skyen forsvinder.
Dette forsøg illustrerer, hvordan skyer dannes i atmosfæren, når fugtig luft køles ned og kondenserer omkring små partikler.
Nedbør er typisk en konsekvens af luftmassers vertikale bevægelser. Opvarmes luft, vil den udvide sig og være lettere end den omgivende luft. Derfor vil den begynde en opstigning, med både tryk- og temperaturfald til følge (Se den blå boks herunder).
En anden måde luft kan stige op, er hvis den bliver flyttet med vind, og bliver presset hen over noget, som et bjerg eller bare en stigning i landskabet, eller en koldere luftmasse.
Endelig kan en luftmasse stige til vejrs, hvis en koldere luftmasse presser sig ind under den.
Mættet luft (Relativ luftfugtighed = 100%)
Umættet luft (Relativ luftfugtighed mindre end 100%)
Adiabatisk afkøling: Når luft bevæger sig opad, og udvider sig pga trykfald, koster det energi. Derfor bliver luften koldere.
Tør-adiaabatisk: 1 grad pr. 100 meter - Kun umættet luft.
fugt-adiabatisk: 0,5 grader pr. 100 meter - Kun ved mættet luft. Medfører nedbør.
https://docs.google.com/document/d/1l5ja3k8K4gFvIs4kOjds0zbT9mIbo-nF6-1BiUhGV_c/edit?usp=sharing
Hvilke nedbørstyper kan i finde på https://earth.nullschool.net/#current/wind/surface/level/overlay=precip_3hr/orthographic
Se efter stigningsregn ved de norske fjelde.
Se efter konvergensregn i det ækvatoriale bælte, fx ved stillehavet.
Se efter frontregn fx nær lavtryk i Nordsøen. Sammenlign med Frontkort fra DMI
Disse overlays kan være interessante for os:
3HPA: Viser nedbørsmængden de seneste tre timer.
Temp: Lufttemperaturen
MSLP: Lufttrykket