6 Kulstofkredsløbet

Dagens tekst

Kulstofkredsløbet – og muslingernes rolle i havet

Kulstof findes overalt på Jorden: i luften, i havet, i planter, dyr, jord og sten. Kulstof bevæger sig hele tiden rundt mellem disse steder i et stort kredsløb, som kaldes kulstofkredsløbet.

Planter og fotosyntese

Planter – både på land og i havet – optager kuldioxid (CO₂) fra luften eller vandet, når de laver fotosyntese. Her bruger de CO₂, vand og sollys til at danne sukkerstoffer (kulhydrater), som de selv og andre organismer kan leve af. På den måde bliver kulstoffet fra luften bundet som organisk stof i planter og alger.

Når planter og dyr ånder (respiration), eller når dødt organisk materiale nedbrydes, frigives CO₂ igen til atmosfæren eller havet. På den måde går kulstoffet hele tiden i kredsløb mellem planter, dyr, vand og luft.

Kulstof i havet

Havet spiller en kæmpestor rolle i kulstofkredsløbet. Faktisk findes over 90 % af alt det kulstof, som levende organismer kan bruge, i havet. Noget af kulstoffet findes som opløst CO₂ eller hydrogencarbonat (HCO₃⁻).

I kolde havområder – fx ved Grønland og Antarktis – optager havet meget CO₂ fra atmosfæren. Havstrømme fører kulstoffet ned i dybhavet, hvor det kan blive der i hundreder af år, før det langsomt vender tilbage til overfladen og afgives igen som CO₂.

Muslinger og kulstof

Blåmuslinger spiller også en rolle i dette kredsløb. De lever af plankton og små partikler i vandet – og dermed af organisk kulstof. Samtidig danner muslingerne skaller af kalk (CaCO₃), som også indeholder kulstof.

Når muslingerne dør, kan deres skaller synke til bunden og blive dækket af sediment. Her bliver kulstoffet i skallerne bundet i havbunden – nogle gange i tusinder af år. Det betyder, at muslinger faktisk kan hjælpe med at fjerne CO₂ fra kredsløbet i en periode.

Hvis man dyrker muslinger i såkaldte havhaver, og senere høster og spiser dem, flyttes noget af kulstoffet fra havet til land. Sammenlignet med kødproduktion på landjorden udleder muslingedyrkning meget lidt CO₂, fordi muslingerne hverken skal have foder, varme eller gødning.

Kulstof i atmosfæren og mennesker

I atmosfæren findes kulstof især som kuldioxid (CO₂) og en lille smule methan (CH₄). Disse gasser er vigtige, fordi de fungerer som drivhusgasser – de holder på varmen og gør Jorden beboelig. Uden dem ville temperaturen på Jorden være 30–50 °C lavere.

Men når mennesker brænder kul, olie og gas af, frigives ekstra meget CO₂, som har ligget gemt i millioner af år. Det betyder, at der nu kommer mere CO₂ ind i kredsløbet, end der forsvinder igen. Resultatet er, at mængden af CO₂ i atmosfæren stiger, og det fører til global opvarmning.

En fin balance

Hele livet på Jorden afhænger af, at kulstoffet bevæger sig i balance mellem luft, hav, jord og levende organismer. Når balancen forstyrres – fx ved at vi udleder for meget CO₂ – ændres klimaet.

Derfor er det vigtigt at forstå, hvordan fotosyntese, respiration, havstrømme og organismer som muslinger er forbundet i kulstofkredsløbet. De viser, at selv små organismer i havet kan have betydning for Jordens klima.