I forbindelse med læsning af matematikfaglige tekster er det således vigtigt at tydeliggøre, at ALT har betydning for forståelsen. Illustrationer i gymnasietekster er sjældent (som i folkeskolen) medtaget for illustrationen skyld, for at skabe luft eller opmærksomhed. Illustrationer er tæt koblet til teksten – og skal læses ind i tekstsammenhængen.
Fra barnsben tilegnes en læserute, der går fra venstre til højre og oppefra og ned. Sådan fungerer matematikfaglig læsning ikke. Samtidig kan man i de fleste tilfælde forstå indholdet i en given tekst uden at læse alle ordene, idet konteksten er medvirkende til, at man selv kan indtænke bindeord og lignende. I matematik er det anderledes – der skal være tale om tekstfordybelse. Der ER en årsag til, at det – i forhold til andre fag – er forholdsvis få sider, der skal læses i matematik. Der er tale om nærlæsning og ikke blot skimning.
Fordybelse er et begreb, der i den digitaliserede verden er blevet om ikke umuliggjort så dog vanskeliggjort. Vi forstyrres ofte – og lader os forstyrre – af mails, beskeder, FB og lign. Man taber derfor hurtigt tråden – hvilket i matematik betyder, man ofte skal starte forfra.
Der er ikke tale om en fast læserute, idet læsestien løber frem og tilbage og op og ned – og dette ofte mange gange. Hver gang, der stødes på et (nyt) fagbegreb, er der ofte behov for, at øjnene skal springe op til en given illustration/graf/diagram og forsøge at identificere, hvad der menes helt konkret. I forhold til Bundsgaards læsemodel er der her tale om en helhedsorienteret læsning, hvor det netop er scenarieforståelsen, der mangler. Det skal her forstås som fortolkning af begreber i forhold til grafer m.v.
Kan man så ikke bare fastlægge en bestemt læserute – og ad den vej vise eleverne, hvordan man læser? Så enkelt er det næppe, da vi som bekendt opfatter verden forskelligt og har forskellige kompetencer. Visse elever er meget visuelt orienterede og vil givetvis ofte lægge ud med at studere en graf grundigt – mens andre straks springer ned til den skrevne tekst – og først undervejs vender blikket mod illustrationerne. Når det er sagt, så kan man dog fastslå, at en god måde at læse matematikfaglige tekster på, er at lade blikket vandre fra tekst til eventuel illustration hver eneste gang, der stødes på et fagligt begreb, der også fremgår af den tilknyttede illustration. Samtidig er det afgørende, at eventuelle tegn og symboler diskuteres grundigt.
Ikke mindst med brugen af Google-docs til samarbejde om opgaveløsning er det afgørende, at eleverne bliver bevidste om, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er fagligt i orden i matematik.
Matematik skal ses i den givne kontekst – der er forskel på at arbejde med statistik og funktionsundersøgelser. Det er afgørende for eleverne, at de er klar over, at emnerne fordrer forskellige tilgange – og også ofte involverer samme symboler, men med forskellig betydning. f angiver således såvel frekvens og en funktion. For ikke mindst faglige svage elever giver dette ofte problemer, hvorfor det er vigtigt at få italesat dette.