Før læsning

Genrebegrebet er centralt i forhold til elevernes forforståelse – og formål med tekstlæsningen. Det er derfor afgørende, at formålet med tekstlæsningen tydeliggøres allerede før teksten læses – og her knytter formålet sig selvsagt tæt op af genren.

En kort – og måske mere overskuelig og elevrettet model – består af tre elementer (tre F), som kan kobles med en læsehuskeliste, som eleverne kan anvende og diskutere.

Før læsning kan det således være aktuelt først at undersøge hvilken viden, gymnasieeleverne evt. besidder omkring emnet i forvejen (eller hvilken viden, de TROR, de besidder). Langt de fleste begreber, der er koblet til emnet deskriptiv statistik, er velkendte for eleverne; men samtidig mangler ofte forståelsen og præciseringen. De relevante diagrammer kendes fra folkeskolen; men hvad der præcis skal stå på akserne er det de færreste, der kan sige med sikkerhed. Er x-aksen opdelt i intervaller, eller?

Forforståelsen bygger også på fagord og –begreber samt førfaglige ord og ikke mindst symboler. Det betyder, det kan være nødvendigt før læsning/forståelse af en given tekst at få listet en række ord op og diskuteret betydningen.

"Hvorfor står der i visse opgaver f1(x) samt f2(x); mens der i andre er angivet f(x) og g(x)?"

"Hvad betyder ordet ”mellem?” Bestem sandsynligheden for, at der kommer mellem 20 og 30 personer” betyder det, at man skal tage 20 og 30 med i beregningen – eller kun regne fra 21 og op til 29? Matematisk set er sidstnævnte korrekt; men en elev, der fortæller, at karaktererne ligger mellem 4 og 10 har ikke fået ene 7-taller. Den snak om fortolkning af tekst er central – og afgørende.