Elever skal parkere cykler og biler i de afmærkede områder. Der er i området kun meget begrænset muligheder for parkering af biler.
Der er tilknyttet en psykolog til skolen, som kan træffes en gang ugentlig. Henvendelse om psykologisk hjælp skal rettes til din klasselærer, mentor, fastholdelseskoordinatoren eller studievejlerne.
Du skal være passende påklædt på skolen, idet vi skal betragtes som en arbejdsplads. Det er samtidig væsentligt, at du kan deltage aktivt i forskellige former for undervisning herunder aktiviteter, der betegnes ”bevægelse i undervisningen”. For at sikre god og uhindret kommunikation samt bedømmelse af din indsats, skal dit ansigt altid være synligt.