Elever kan blive bedt om at betale op til 85 kr. pr. dag, når holdene tager på obligatoriske ekskursioner, museumsbesøg eller lignende.
Se venligst eksamenshåndbogen for de enkelte uddannelser.
Eksamenshåndbogen lægger klasselæreren på lectio for de enkelte klasser.
Se under "Jobkonsulent".
Det er vigtigt for os, at du som elev har indflydelse på, hvordan dagligdagen på skolen former sig. Derfor har vi et velfungerende elevråd, hvor du kan bidrage til at give dig selv og dine kammerater et godt arbejdsmiljø og skabe festlige og sociale arrangementer. Både lærere og ledelse på skolen bakker om elevrådet og dets aktiviteter, og på samme måde er det en god idé, at du støtter de kammerater, der er valgt til elevrådet, for det gavner både skolen som helhed og dig selv som elev.
Som elev på Lyngby Handelsskole får du stillet et mindre skab til rådighed, hvor du kan opbevare f.eks. din taske samt overtøj. Til hvert skab hører en personlig kode, som du ikke bør dele med andre. Hvis du får problemer med at åbne dit skab, kan skolens pedelteam hjælpe dig.
Skabet er til låns og skolens ledelse kan til enhver tid åbne det. Du skal i den sammenhæng være opmærksom på, at du er ansvarlig for det, der er i dit skab.
Skabene åbnes og tømmes hvert år i juni. Derfor skal du sørge for at have fjernet dine ting inden 1. juni – også selvom du skal gå på skolen igen efter sommerferien.
Hvis du afslutter din eksamen i januar, skal dit skab være tømt senest d. 15. december, da de skal udlånes til de elever, som begynder deres uddannelse i starten af det nye år.
Vores elevers trivsel har høj prioritet. Derfor gennemfører vi hvert år en trivselsundersøgelse, hvor vi spørger til elevernes mening om en række forhold på skolen. Vi bruger undersøgelsens resultater til at gøre vores handelsskole endnu bedre.
Evaluering af undervisningen er vigtigt for at sikre, at alle elever får medindflydelse på og medansvar for undervisningens planlægning og gennemførelse.
Undervisningen evalueres løbende mundtligt, og en til to gange årligt foretages en elektronisk evaluering af undervisningen. Alle evalueringsresultater er genstand for dialog i klasserne.