Skolens kontor er bemandet på hverdage fra kl. 8-15, dog fredag kl. 8-14.
Der er lukket for henvendelser hver dag i tidsrummet 12:30 til 13:00.
Vores uddannelsessekretær tager sig af alt vedr. skema, planlægning af eksamen, fravær og meget mere:
Malene Nørklint tlf: 6190 2323 (direkte) mail: mnoe@unord.dk
Find alle medarbejdere på Lyngby Handelsskole her
Skolens adresse er:
Hjortehøjsvej 1
2800 Kongens Lyngby
Tlf. 4829 0000
E-mail: info@unord.dk
Skolen ønsker at elever og medarbejdere trives på skolen. Derfor forventer vi, at alle opfører sig på en måde, som medvirker til at vi har det godt med hinanden. Det er for eksempel:
Taler pænt til klassekammerater og lærere samt andet personale.
Ikke udøver nogen former for mobning overhovedet.
Følger lærernes anvisninger.
Ikke kopierer eller afskriver andres opgaver – heller ikke fra internettet.
Ikke at ryge i skoletiden.
Ikke har mobiltelefon fremme i undervisningen uden tilladelse.
Ikke på nogen måde optager eller filmer i klasselokalet uden lærerens udtrykkelig samtykke.
Du må heller ikke lægge billeder og lignende fra skolen på sociale websteder eller andre steder på internettet.
Skolen har følgende politik i forhold til alkohol og ulovlige stoffer:
Det er ikke tilladt at indtage, være i besiddelse af eller være påvirket af alkohol, euforiserende eller andre ulovlige stoffer på skolens område.
Til skolefester må der kun indtages drikkevarer, som kan købes i baren.
Besiddelse af ulovlige stoffer på skolens område medfører omgående udmeldelse samt politianmeldelse.
Skolen kan anmode om, at du lader dig teste for diverse rusmidler, hvis ledelsen har mistanke om brug af rusmidler. Testen er frivillig. Forbuddet gælder stoffer, der er nævnt i Bekendtgørelse om euforiserende stoffer, men omfatter også diverse gasser (lightergas, lattergas mv).
Vi arbejder tæt sammen med SSP i Lyngby og Åben Rådgivning i Lyngby om optrævling af misbrugsproblemer, og hvordan den enkelte får løst sine udfordringer.