Det er vigtigt for os, at vi har et velfungerende socialt sammenhold på skolen. Derfor planlægges der løbende forskellige fælles arrangementer – herunder fredagscaféer og fester. Vi har oprettet et udvalg, som vi kalder CASU, hvor du som elev kan tage del i planlægning og afholdelsen af festlige og sociale arrangementer.
På Lyngby Handelsskole, U/NORD passer vi på hinanden. Vi forventer derfor, at du altid agerer efter de gældende retningslinjer og dermed bidrager til at mindske risikoen for smitte. Retningslinjerne justeres efter myndighedernes udmeldinger, og du kan altid se de gældende retningslinjer på UNORD.DK og de lokale retningslinjer på LECTIO. Vi forbeholder os ret til at kræve, at elever lader sig teste for COVID-19 og på forlangende fremviser testresultatet til en leder. Når du er elev på Lyngby Handelsskole, U/NORD, gælder krav om at bære mundbind/visir. Dette skal bæres på alle fællesområder og øvrige steder, hvor skiltning og/eller personalet anviser det. Efterleves dette ikke, kan det få konsekvenser for din mulighed for at gennemføre din uddannelse på Lyngby Handelsskole, U/NORD, og medføre bortvisning.