Tilegna “dagbok” og skriven i desember 1940. (av Arnold Kleppan)
Minner, minner og atter minner
sanne og hugheile fram dei seg ter.
Hugmål og tanker, dei framfarne vinne
glansen av forntida atter eg ser
Lukka som smiler, “Glad var eg då”,
i sorg og i kvilda, og hvardagen grå.
“Rive meg frå alt vondt”.