Hjernefrys

Det slubrer overfor mig. Bilerne suser forbi og slynger vand på de store ruder. Det var stoppet med at regne, men nu er det begyndt igen. Skyerne hænger tunge på himlen og lader kun gråt lys trænge igennem. Lampernes lys sender varme ud i rummet og får min is til at smelte. Luften er kold, men sofaen er varm. Den er dyb og blød. Den fanger mig og lader mig ikke slippe. Jeg ved at hvis jeg rejser mig slipper varmen mig. Bussen går snart forbi. Vi skal nå den uden at stå og vente på den. Min is kan ikke klare varmen. De to smage er smeltet sammen til en underlig slush. Koppen på den anden side af det lille bord er også tom. Der er løbet lidt ned ad siden og ned på bordet. Der står falske stearinlys og blafrer.

Jeg skraber bundet af bægeret rent og tager papkoppen med over til skraldespanden. Kulden omfavner mig så snart jeg har rejst mig. Med to papkrus med vand i hver hånd balancerer jeg ned ad trappen og hen til sofaerne. Planten bag mig kilder mit hår. Jeg glider længere ned i sofaen for at undslippe planten. Bussen tromler gennem vejret udenfor. Vi hopper i jakkerne og smider taskerne over skulderen og åbner døren for kulden.

Valmue

• Please keep an eye on your belongings, and remember to take them with you when you leave the train

Rungende lyd når det glider gennem natten. Sitrende lys og en foruroligende stemning.

Jeg var helt rolig. Skræmmende rolig. Så vaskede jeg bare mine hænder, og smilte til mit eget spejlbillede, mens vasken blev valmue rød.

En mand lurede i hjørnet. Jeg lænede hovedet mod ruden. Folk var på vej hjem fra diverse julefrokoster og byture. Jeg var bare på vej. Ingen steder hen, bare væk fra hvad der knirkede i baghovedet som en tæt mørk tåge.

• Nørreport, her kan du skifte til bus, metro og andre tog

Stationerne stod slørende rødt på displayet. Jeg var ikke nødvendigvis bange eller nervøs. Jeg havde tænkt hver en lille detalje igennem.

En stiv mand i jakkesæt og tyrolerhat forsøgte opgivende at åbne døren til kupeen.

Natten var mørkere end den plejer. Men byens oplyste bygninger gav genskær i vinduet.

Manden overfor var midt i en dramatisk telefonsamtale. Han begyndte at græde. Eller gjorde han? Jo. Det var ganske vist små spinkle tårer, der dansede ned af hans kind.

• Ærligt jeg snakker ik til dig igen. Du kan bare tag den klamme luder, jeg sværger hun er ik engang det værd.

Det er koldt udenfor. Frysende ånde. Rimfrost på vinduet. Danser som små sirlige fnug. Fik øjenkontakt med en høj velklædt herre på stationen. Vrede øjne.

De har deres egne små liv. Og de er blot forbipasserende i mit.

• Please keep an eye on your belongings, and remember to take them with you when you leave the train.