Hjørnet

I hjørnet. Bagerst. ”Du tager det inderste, har mine nye bukser på”. Hvorfor ydmyge mig sådan. Det er jo ikke mit ansvar at blive renere. ”Du gætter ikke, hvad Daniel sagde til Camilla i går til festen. ”Hvad?”. Måske er jeg ikke den reneste, men idet mindste er jeg mere interessant, end størstedelen af dem jeg bærer. Her og der kommer der dog nogle unikke mennesker. Nogle gange mere interessant end mig. Nogle gange mere beskidt end mig. ”Han kaldte hende en grim ko foran mig, Anna og Luise”. Jeg er ligeglad. Hvad med at I taler om noget spænende. ”Ej det her sæde lugter altså dårligt”. Ja fuck også dig. Så rens mig. ”Skal vi rykke os?”. Ja det lyder ikke som en dårlig ide. ”Jo lad mig komme væk fra det her lorte sæde”.

Alene igen. Beskidt. Håber de lader mig være. De brokker sig, men sætter sig alligevel.

Musik

Musiklokalet er et sted hvor kreativiteten løsrive sig fra virkelighedens stress. Jeg er i et lydtæt lokale, hvor jeg virkelig kan mærke forskel på når de kommer ind gennem mig til de går ud. De er sååååå afstressede og glade klar på dagens nye udfordringer. Aftenen kommer snart, rengøringen er på vej ind. De er altid så venlige! De rengøre altid glasset og tørrer håndtaget godt af. Natten er lang, men nogen gangen er det meget rart at få lidt ro. Især efter en lang dag med masse af øvning. Alle de talentfulde børn eller… unge mennesker. Jeg kan se fællesskabet de får, når de er derinde. De udviklere sig som en gruppe, og de er med til at presse hinanden og sig selv til de yderste. Selv når de smiler og samtidig nyder hvert et øjeblik. Så søde de alle er, når de ser ind gennem min glasrude ind i det magiske lokale. Der er en gnist i deres øjne helt unikt og befriende der er næsten intet som kan slukke denne gnist… lige undtagen den forfærdelige sætning “I dag er der kun teori ” det er som at sætte et barn ind i en slikbutik og sige at de ikke må få eller rører ved noget. Det burde man bare ikke ku.