6: Nye partityper

Moderne partier henter tankegods fra de klassiske ideologier men blander elementerne, så de passer til en ny tid, nye problemer og en ny måde at føre politik på. Et af de partier som har haft succes med at skabe et populært mix af traditionel og ny politik er Dansk Folkeparti. Med en kombination af ideologiske standpunkter fra både liberalisme, konservatisme og socialisme taler Dansk Folkeparti til en bred gruppe af danskere, og med deres fokus på integrationsproblematikken har de fundet en sag, som er væsentlig, og som optager utroligt mange mennesker.

For DF handler debatten om ulighed om fortjeneste. Hvem har fortjent at få adgang til samfundets goder? Det har de, som har bidraget hele deres liv, eller de hvis familier i generationer har bidraget til det danske samfunds vækst og velstand. Nye medborgere må bevise deres værd, og vilje til at tilpasse sig og bidrage til samfundet, før de kan få adgang til goderne og fællesskabet, mener partiet og dets vælgere.

I denne lektion samler vi op på ideologierne ved at prøve at 'genfinde' dem i et parti som DF. Vi taler også om, hvilke midler DF anvender til at skabe opmærksomhed omkring partiet og tiltrække nye vælgere.

Lektie: Læs Dansk Folkepartis principprogram her på siden.

Lektionens fokus: Sæt streg under argumenter og synspunkter, som du genkender fra de klassiske ideologier. Diskuter budskaber og virkemidler i de to plakater fra Dansk Folkeparti og berør evt. begrebet populisme.

Diskuter: Hvordan går det med tilslutningen til DF lige nu og hvilke forklaringer kan vi give på det? Find de nyeste tal her: https://voxmeter.dk/meningsmalinger/

Dansk Folkepartis partiprogram 2017.docx

Dansk Folkeparti fik for nogle år siden meget omtale og både positiv og negativ respons for deres kampagne: "Vores Danmark". For hvad er det egentlig vi skal passe på? Hvad synes du? Se flere af DF's kampagner på: http://danskfolkeparti.dk/Annoncer

Eller: Analyser Dansk Folkepartis tegneserie-kampagne fra 2018. Hvad viser kampagnen og partiets politik og mærkesager? Se kampegnen her: https://danskfolkeparti.dk/politik/kampagner/


Modul 3 Citatgætteri.docx

Test dig selv: Kan du regne ud hvilken ideologi der gemmer sig bag de følgende citater?