Liberalismen er siden den blev formuleret som ideologi blevet kritiseret af socialisterne for at skabe et ulige samfund, hvor de stærke vinder, og de svage går til grunde. De konservative forstår ulighed på en lidt anden måde. De mener ikke nødvendigvis at ulighed er uretfærdigt, men snarere at det er en naturlig konsekvens af, at nogle mennesker er mere talentfulde, arbejdsomme og initiativrige end andre. Disse mennesker er naturlige ledere af vores samfund, og deres ideer og talent skal hyldes og belønnes. Til gengæld har alle mennesker i et samfund ansvar for hinanden, og alle mennesker har værdi og kan bidrage med noget til fællesskabet. De stærke har et individuelt, moralsk og etisk ansvar for at også de svage i samfundet har et værdigt liv. De svage har en pligt til at bidrage med det, de kan, så godt de nu kan. Som medlemmer af den samme nation er vi i et skæbnefællesskab med hinanden på samme måde, som man er i en familie. Alle er vigtige - men ikke nødvendigvis lige vigtige. De oprindelige konservative ideologer mente, at liberalismen gav for meget magt til folket, som ikke altid vidste, hvordan de skulle forvalte den, og som kunne komme til at træffe dårlige beslutninger til skade for helheden. Det kom der ikke nødvendigvis et godt eller retfærdigt samfund ud af. I dag er der ikke nogen konservative politikere som ikke tilslutter sig demokratiet, men man kan stadig godt betegne konservatismen som mere elitære og autoritære end de andre andre ideologier.

Lektie: Luk samfundet op, p. 112-113. Konservatisme