Gemmepotentiale for australske vine

Meget god australsk vin bliver ofte drukket for ungt. Man snyder sig selv for en stor vinoplevelse, for ventetiden belønnes i rigt mål.

Myten opstod i 1980’erne, da australske vine holdt deres indtog på det danske marked. Det første umiddelbare indtryk af den nye bølge australske vine var en fyldig rund eftersmag, som stod i kontrast til nogle af de europæiske vine, vi var vant til. Det blev hurtigt tolket som vine, der skulle drikkes hurtigt. Vinhandlerne tog ingen chancer, og det gav et godt flow ud af butikken.

Generelt drikkes de fleste vine inden for den måned, de er købt. Branchefolk mener, at flasken trækkes op allerede inden for de første 14 dage efter ankomst til hjemmet.

Vin er et levende landbrugsprodukt, som udvikler sig i flasken. Det store spørgsmål er: Hvornår bør den nydes eller gemmes til lagring.

Først og fremmest kommer det an på vinens alder, årgang, måden den er lavet på og ikke mindst prisklasse.

Desuden har forsøg vist, at vin i flasker med skruelåg udvikler sig langsommere end i flasker med korkprop. Så det er en ekstra dimension i vinens udvikling, vi skal tage højde for, når et par gode flasker lægges til lagring.

Vinen skal være af en vis kvalitet for at kunne gemmes. En vin til 49 kr. er fremstillet til at nydes inden for en overskuelig tid, mens en vin til 120 kr. har en helt anden struktur og gemmepotentiale.

Og så spiller opbevaringsforholdene en stor rolle for vinens overlevelse i længere tid.

Det er ikke muligt at lave en årgangstabel for hele Australien. Australien er næsten dobbelt så stort som Europa, og ingen ville drømme om at lave en årgangstabel for hele Europa. Der er store individuelle forskelle på de australske vine fra det ene høstår til det andet, og de fleste af landets over 60 vinregioner laver deres egne årgangsvurderinger.

Trods sin størrelse er Australien kun et lille vinland. Vindistrikterne ligger spredt i afgrænsede områder med enorme afstande imellem, og den totale vinproduktion er 11 mio. hektoliter om året. Til sammenligning producerer Frankrig og Italien hver 45 mio. hektoliter om året.

For at bedømme en vins gemmepotentiale er den bedste måde at smage sig frem, fordi vinfremstilling er en meget individuel ting. Vinens farve, struktur og eftersmag indikerer, om det er en flaske, som er værd at gemme. Der kan være en besnærende frugtsødme, som mildner fornemmelsen af vinens garvesyre. Har vinen intensitet i krop, frugt og garvesyre, så vil den udvikle finesse og spændende smagsnuancer, hvis den får lov at ligge. Vinens fadpræg vil blive integreret i smagen i løbet af nogle år.

Alkoholprocenten har ikke den store betydning for dens holdbarhed. Det er selve vinens struktur og kvalitet, som er afgørende for dens evne til at udvikle sig.

Purunge australske Cabernet Sauvignon-vine i topkvalitet bør have lov til at udvikle sig i flasken i omkring otte til ti år. Det samme gælder vine lavet på Shiraz og Grenache fra gamle vinstokke. Det er værd at vente på. Der kan være individuelle forskelle på lagringstid fra Barossa i South Australia til Margaret River i Western Australia, men det vil være forholdsvis enkelt at vurdere ud fra vinens struktur i glasset ved en prøvesmagning.

Der er masser af australske topvine, som smager fantastisk efter en lagringstid på både ti, tyve år og endda længere, men det forudsætter ideelle opbevaringsforhold i en ubrudt periode.

Her følger nogle tommelfingerregler:

Røde vine:

Prisen er en god indikator for, hvor vi befinder os kvalitetsmæssigt. En vin til under 65 kr. er ikke en gemmevin. Den er fremstillet til at blive nydt indenfor et års tid eller to.

Vine i prisklassen 70 til 95 kr. vinder ved at gemmes lidt. Tre til fem år er et godt udgangspunkt.

Fra 100 kroner og op til 150 kr. kan man regne med op til fem til syv år.

Fra 150 kroner og opefter: fra fem til 10 år.

Der må altid tages forbehold for individuelle forskelle i strukturen og i opbevaringsforhold.

Er der tvivl, så træk et par år fra for at være på den sikre side.

Hvide vine:

De fleste skal drikkes unge. Konsumvine er lavet til at nydes indenfor det år, som de er indkøbt.

Dyrere hvide vine med fadlagring, vinder ved at gemmes et par år.

Opbevaringsforhold:

I en god vinkælder med en temperatur på mellem 12 og 14 grader året rundt kan vinen klare at ligge i længere tid. Ved højere temperaturer, som svinger med årstiden, udvikler vinen sig hurtigere.

Vinflaskerne skal ligge i et lugtfrit, mørkt og roligt sted uden gennemtræk.