Australiens vinhistorie

Det var en milepæl i den australske vinhistorie, da et mindre parti rødvin i 1822 fik en sølvmedalje af The Royal Society of Arts i London. Og 5 år senere vandt et parti på 1800 liter vin en guldmedalje, nemlig The Gold Ceres Medal. Efterhånden som udflytningen af europæiske indvandrere spredte sig over hele det Australske kontinent, fulgte vinstokkene med. Bl.a. slog schweizerne sig ned i Yarra Valley og tyskerne i Barossa. Nogle af dem var kendt med vinarbejdet hjemmefra, og det gav en vældig fremdrift for erhvervet. I perioden indtil slutningen af 1870’erne og ind i 80’erne blev australsk vin kendt for høj kvalitet fremstillet på klassiske druesorter. Kun en lille del af produktionen gik til eksport. Det meste blev lavet til eget brug. I 1877 kom vinlusen også til Australien, og det fik følger for den australske vinkultur. Vinmarker blev lagt øde og nye områder startet op. South Australia blev et nyt vincenter, hvad det har været lige siden. Men skiftet betød masseproduktion af konsumvin i modsætning til tidligere. Dette varede helt ind til 1960’erne.

Omkring starten af 1900-tallet blev der eksporteret 1 mio gallons (4,5 mio liter) rødvin til England. Efter 2. verdenskrig lå eksporttallet på ca. 26 mio gallons (117 mio liter) vin årligt. Men en ny bølge af efterkrigsindvandrere fra Europa specielt fra de gamle vinlande, satte ekstra skub i vinkulturens udvikling.

I løbet af 80’erne eksploderede den australske vinindustri. Hvor man tidligere satsede på teknologien i vinkælderen, blev man bevidst omkring forbedringer i vinmarkerne. Man kan godt lave dårlig vin af gode druer, men det er umuligt at lave god vin af dårlige druer. Den landbrugsmæssige side af vinindustrien kom i fokus, og det er slået markant og positivit igennem i løbet af 90’erne, hvor man stilmæssigt har fundet fodfæste for alvor efter 80’ernes mange eksperimenter.