Implantatbehandling

Hvad er et implantat?

Et implantat er en kunstig rod, der indsættes i kæbeknoglen. Implantatet er fremstillet af titanium, et metal der stort set altid accepteres af organismen.

Implantatet har form som en skrue. Denne titaniumskrue indsættes i kæbeknoglen og fungerer som tandrod. Implantatet vokser i løbet af 3-6 måneder sammen med knoglen og sidder så fast. Implantater har et meget stort anvendelsesområde ligefra enkelttandserstatning, flertandserstatninger i form af bro til helproteseforankring også kaldt hybridprotese.

Hvem kan få implantater?

Oftest vil ethvert menneske - ung som gammel - kunne behandles med implantater. Men kun en nærmere klinisk og røntgenologisk undersøgelse kan give svaret.

Implantatbehandling vil ofte være den optimale behandling når man fx sætter æstetik og holdbarhed i højsædet. Et tandimplantat vil ofte være fordelagtigt idet behandlingen er reversibel og ikke involverer andre tænder i munden. Behandlinger, der før berørte nabotænderne som fx broer kan nu løses mere skånsomt med en implantatbehandling.

Behandlingsforløbet:

-Klinisk undersøgelse med røntgen. -Implantatoperationen hvor implantatet indsættes i kæbeknoglen. -Fremstilling af krone, bro eller hybridprotese.

Aarhus Tandklinik udfører mange

implantatbehandlinger og har derfor

den nødvendige rutine