Hjertet pumper blodet ud i hele kroppen gennem blodkarrene, der efterhånden deler sig i finere og finere grene. I de allerfineste forgreninger afgiver blodet ilt og næringsstoffer til legemets celler og optager affaldsstoffer fra cellernes stofskifte. Derefter samler de fine for greninger sig igen til større kar, vener, hvorigennem blodet føres tilbage til hjertet og ren sningsprocesserne i lungerne og nyrerne. Det er de kræfter, der sørger for dette returløb, der kaldes venepumpen. En meget vigtig del af venepumpen er vores muskler.
Når de spændes og afslappes, presser de blodet frem gennem venerne og fremmer hermed blodcirkulationen. Et andet vigtig led i venepumpen er mellemgulvet. Mellemgulvet er en tynd muskel, der ad skiller lungerne fra bugindholdet. Den sidder fast på alle de nederste ribben som et hvælvet stempel inde i kroppen. Når mellemgulvet arbejder (trækker sig sammen) går stemplet ned og vi laver en dyb vejr trækning. Disse dybe vejrtrækninger sørger for, at bughulens store vener tømmes, da de er hæftet til samt passere igennem mellemgulvet. En væsentlig hindring for et godt tilbageløb er tyngdekraften. Blodet i benene skal løbe opad, og hæmmes i dette af tyngdekraftens træk nedad i bughulens organer. Dette bevirker et forøget tryk i bækkenet.
Dette tryk i bækkenet kan sammen med tyngdekraften og for stramt tøj eller bugmuskler bevirke, at venerne i underlivet ikke tømmes godt nok. Underlivsorganerne er lejret ind i venekar. Der findes ikke et andet sted på kroppen, hvor der er så mange vener som i underlivet. Man kan føle tyngdefornemmelse, spænden og øm hed/smerter i underlivet, når disse kar står for fyldte. Underlivet kan “ hæve “op og man kan få en udspiling af maven, hæmorider og hævede ben. Irriterede led har et for højt venetryk. Derfor kan et dårligt tilbageløb af blodet i bækkenet bevirke, at bækkenleddene gør ondt. Man kan også styre sine muskler bedre, når venetrykket er normalt.
Øvelserne inde i denne folder vil forbedre eller vedligeholde blodets returløb ved at modar bejde de forhold, der kan være en hindring for returløbet. De skal laves mindst en gang daglig eller når smerterne er værst. Det er bedst, at lave dem om eftermiddagen eller om aftenen, da har tyngdekraften nået at påvirke kroppen