Til vores eksamensprojekt, kunne vi vælge mellem 4 forskellige opgaver. Min gruppe valgte opgave 4: "Det nyttige spil", hvor fokuset lå på anvendelse af spil, i målrettet kommunation
Opgaven handlede om at lave et spil, med et andet formål, end underholdning alene. Dette kunne f.eks. være markedsføring, information, eller noget helt tredje. Vi valgte at tage kontakt til Ungeprojektet fra Roskilde Kommune, som sagde ja til at være vores rekvirent. Vi endte med at udvikle et spil, som de kan bruge som et slags engagerende værktøj, når de er ude og holde foredrag på gymnasierne i kommunen.
Vores produkt er et fuldt funktionelt klikker spil, hvor man ser en karakter som hedder Tobias, opbygge en afhængighed af snus. Her ser vi de effekter som snus afhængighed kan føre til. I spillets anden fase skal man bekæmpe Tobias afhængighed, med hjælp fra "Ung Uden Nikotin", hvilket er et tilbud fra Ungeprojektet Roskilde.
Mit fokus i projektet har været meget spredt, da opgaven er så stor. Mit primære fokus har været selve koden og logikken bag spillet, men også meget af det der ligger omkring selve spiludviklingen, som f.eks. implementering af principper fra Gamification, herunder Octalysis. Derudover har jeg også haft en del fokus på den iterative udviklingsproces og testing af spillet. En af de vigtigste fokuspunkter, var fokus på struktur i koden, for at gøre det nemt at udvikle videre på, da Ungeprojektet gerne vil bruge det i fremtiden, hvilket vil sige justeringer skal kunne laves nemt.
I dette projekt fik vi mulighed for at lære en masse spændende ting. Jeg fik arbejdet en masse med Unitys TMP og UI system og samtidig trænet en masse kode, som jeg nu er væsentligt bedre til. Da vi havde valgt et meget "art heavy" projekt, altså at alt skal tegnes af os, havde vi undervurderet hvor meget tid det ville tage, men samtidig var det super sjovt at lave vores egen kunst til spillet. Derudover gør det også licensing væsentligt nemmere, taget i betragtning at vi endte med at have en rekvirent som gerne vil bruge vores produkt i den virkelige verden. Vi endte med stadig at have nogle problemer, ift. web browsers på telefoner, der ikke altid er glade for at justere sig til skærmen, men i tilfældet af de telefoner vi fik mulighed for at teste på, fik vi det løst i sidste ende. Generelt et super sjovt og lærerigt projekt, som jeg er rigtig stolt af at have været en del af.